Foto: Mette Hermann

"En streg kan være den nøgle, som låser fantasien op."

 

Illustrator og forfatter

Peter Hermann

Litteraturtype:

Børnebøger og tegneserier

Målgruppe:

Indskoling og mellemtrin

Varighed:

45 minutter

Kontaktinfo:

peterspostbox@gmail.com

phermann.com  

Tegnede fortællinger

 

Det får I

Illustrator og forfatter Peter Hermann guider børnene på en tur ind i sin fjollede fantasiverden. Han tegner og fortæller om at lave børnebøger og tegneserier, og om at digte en verden ud af ingenting.  På rundturen bliver der bl.a. fortalt fra Bille og Bjørn og fundet sjove detaljer i En dag i Aalborg Zoo. Børnene kommer selv til at tegne, og Peter Hermann hjælper dem med små tips og tricks til at få masser af sjov ud af en tilfældig streg.

 

Det tager I med videre

Peter Hermann præsenterer børnene for nemme metoder til at åbne op for deres fantasi og hjælper dem i gang med at visualisere deres egne små fortællinger. Den mindste lap papir, en huskeseddel eller ventetiden på bussen, bliver nu pludselig til en mulighed for at gå på opdagelse i fantasien. Med de værktøjer Peter Hermann har vist dem, kan en enkelt streg blive det frø, hvoraf en hel historie vokser frem.

 

Om forfatteren

Efter at have været udsat for kreativ stråling fra tegneserier som helt lille, har Peter Hermann brugt enhver tom flade som anledning til at finde på fjollede og finurlige figurer. Han har illustreret mere end 80 bøger, udsmykket Aalborg Zoos toiletter, tegnet for danske og udenlandske magasiner og han underviser i illustration og fantasitegning på Kulturskolen Ringkøbing-Skjern.