Foto: Ida Wang

"Man kan ikke eje hinanden. Man kan kun elske hinanden."

 

Forfatter:

Lilja Scherfig

Litteraturtype:

Billedbøger for større børn

Målgruppe:

Indskoling, mellemtrin, udskoling og opefter

Varighed:

90 minutter

Kontaktinfo:

Lilja@scherfig.dk

www.LiljaScherfig.dk

 

 

De grumme voksne

 

Det får I

Lilja Scherfigs bøger hylder sårbarhed og følelser. Og slår et slag for retten til at være dem, vi er. De voksne er sjældent til megen hjælp. Tværtimod. De voksnes stivnede systemer begrænser frihed, følelser og udfoldelse. Lilja Scherfigs egen livshistorie er skæv, sjov og dramatisk, hun er opvokset  i et kommunistisk hjem med voksne, der planlagde revolution. Hendes bøger er udsprunget af viljen til at finde sin egen vej – og sin egen flok.

 

Det tager I med videre

Lilja Scherfigs personlige historier er lige så underholdende som hendes bøger. Hendes lidenskabelige tilgang til livet er smittende, og hun er altid på børnenes side. Publikum vil føle sig forstået og hørt, samtidig med at de vil få inspiration til at fortælle historier og bruge deres kreativitet. Lilja Scherfig vil besvare spørgsmål omkring sine bøger, men også snakke forfatterliv, skriveproces og den medfødte skabertrang, vi alle har i os.

 

Om forfatteren

Børnebogsforfatter Lilja Scherfig skriver magiske, nutidige eventyr med minimalistisk enkelthed. Flere af hendes bøger er udråbt til klassikere og ikoniske værker såsom RÆVEFÆLDEN, FARFAR, DYBT VAND, og MIN HALE. Illustrationerne gør bøgerne til kunstværker, som kan studeres i timevis. Anmeldere har sagt: ”Lilja Scherfig står for nogle af de klogeste historier for børn i alle aldre” og ”Lilja Scherfig skriver modet og selvbevidstheden frem.”