
Kud kørste på si kallert. Ha havde lagt skid på sædet. "Ellers får jeg odt i røve," griede Kud
Forfatter
Lars Holmsted
Litteraturtype:
En omvendt ABC
Målgruppe:
Indskoling, mellemtrin, udskoling
Varighed:
60-90 minutter
Kontaktinfo:
Bogstavtyveri ve højlys ag
Det får I
En bandit har hugget over 500 bogstaver! Med afsæt i Bogstavbanditten opføres et dyslektisk, dadaistisk oplæsningsshow med tekster fra bogen – alle mangler enkelte bogstaver. Ny mening, eller mangel på samme opstår. Oplæsningen er en leg med ordbilleder, retskrivning og sprogforståelse. Efter sprogballaden arbejdes med egne tekster ud fra forfatterens finurlige benspænd. Der afsluttes med fælles oplæsning af de nye værker, for de som har lyst.
Det tager I med videre
Kud kørte på si kallert.
Ha havde lagt skid på sædet.
Det er sjovt at lege med sproget! Sproget er meget andet end stavning og tegnsætning. Når du glemmer regler og grammatikken for en stund, giver du plads til at skabe nye og overraskende fortællinger, som du ikke var klar over, at du rummede. Med en sproglig legende tilgang, hvor alt er tilladt, går du opmuntret på jagt efter nye litterære udfordringer – forhåbentlig.
Om forfatteren
Lars Holmsted er fra en tid uden mobiltelefoner og flade skærme. Han er opvokset uden pædagogisk overvågning og tror på, at børn kan lege og skabe selv, hvis deres fantasi får frit spil. Lars Holmsted har optrådt for børn og barnlige sjæle i talrige teaterstykker og koncerter landet over. Kedeligt er det ikke! Han skriver bøger, også for børn, men bryder sig ikke om begrebet “børnelitteratur” – og er ansvarlig for Bornholms Kulturskoles Forfatterlinje.