OPEN CALL grafisk design: Designer in Residence, Los Angeles

Frist: 04.03.2020

Open call til et arbejdsophold for en grafisk designer fra 22. juni – 12. juli 2020 i samarbejde med Otis College of Art and Design, Los Angeles, USA.

 

Vær opmærksom på, at du kan indsende din ansøgning indtil 23:59 på dagen for ansøgningsfristen, men vi anbefaler, at du indsender i god tid. Ansøgningsskemaet vil være tilgængeligt her på siden senest en måned før fristen.

Det er ikke desværre ikke muligt at ansøge på mobilen med vores nuværende løsning.

Modtag mail om kommende frister

Ansøg

Hvem kan søge?

Grafiske designere med væsentlig tilknytning til den danske kunsthåndværk- og designscene.

Hvem kan ikke søge?

Studerende kan ikke søge tilskud. 

Hvad er formålet med ordningen?

Formålet med Designer in Residence-programmet er at fremme kunstnerisk kvalitet inden for udvikling og nytænkning af nutidigt dansk grafisk design. Desuden skal samarbejdet med Otis College of Art and Design give mulighed for nye samarbejder, inspiration og netværk for danske grafiske designere i USA. Residenciet er en del af udvalgets USA-satsning. Læs mere om udvalgets USA-satsning her på hjemmesiden.

Designer in Residence-opholdet finder sted fra den 22 juni – 12 juli 2020. Programmet har til formål at integrere residenten i det lokale fagmiljø og i skolens undervisningsaktiviteter. Opholdet skal desuden muliggøre, at residenten aktivt opsøger netværk og nye og/eller eksisterende kontakter, foretage research, afsøge muligheder for samarbejde mv.

Praktisk information om ordningen

Designer in Residence-programmet dækker følgende udgifter:

  • Standard returbillet Danmark/Los Angeles
  • Overnatning på hotel nær campus med check-in 20. juni, check-out 13. juli 2019 (23 nætter)
  • Studio space på Otis College delt med andre Designers and Artists in Residence med adgang til alle Otis’ labs (riso, printmaking, woodshop, bookmaking, photo lab, rapid prototype)
  • Tilskud på 15.000 kroner til dækning af omkostninger til lokaltransporter, materialeudgifter, kunstnerhonorar samt tre dage i forlængelse af Designer in Residence-opholdet til research, netværksdannelse, møder etc.

Otis College of Art and Design varetager al dialog og praktik med residenten omkring booking af fly og overnatning samt generelle oplysninger til opholdet. Statens Kunstfond udbetaler et tilskud til dækning af omkostninger til materialeudgifter, lokaltransport og kunstnerhonorar.

Det er residentens eget ansvar at ansøge om visum rettidigt samt at tegne forsikring.

Det er ikke muligt at medbringe familie. 

Sådan vurderes din ansøgning

Projektstøtteudvalget for Kunsthåndværk og Design vurderer alle ansøgninger og udarbejder en shortlist på omkring 5 kandidater.

Otis College of Art and Design udvælger den endelige Designer in Residence på baggrund af en shortlist fra udvalget. Otis College of Art and Design vil invitere enkelte kandidater til et video-interview og på denne baggrund træffe en endelig beslutning.

Otis College of Art and Design er kendt for programmer med fokus på social ansvarlighed og alternative praksisser. Dette gør sig også gældende for Designer in Residence-programmet, da arbejdet skal tage udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål.

Der lægges vægt på, at ansøgeren har lyst til at bruge Design in Residence-programmet til at indgå aktivt i Otis College of Art and Designs undervisningsaktiviteter og andre netværks- og karrierefremmende aktiviteter i relation til Otis College of Art and Design og på egen hånd, herunder:

  • arbejde med egne projekter som Designer in Residence
  • afholde en tredages workshop med 8-10 MFA studerende med udgangspunkt i FN’s verdensmål i samarbejde med en lokal NGO eller institution; efterfølgende feedback til studerende
  • give en kort forelæsning ved Otis MFAGD Art Book Fair 11.–12. juli med 60+ grafiske designere fra hele verden.
  • bidrage til MFAGD Art Book Fair med egen produktion (fx produkter, installation eller happening)
  • præsentere eget arbejde fra opholdet for Otis MFA Graphic Design afdeling ved afslutning af opholdet
  • selvstændigt tilrettelægge og redegøre for et tredages program i forlængelse af Designer in Residence-opholdet til opsøgende arbejde, research, netværksdannelse i relation til nye og/eller eksisterende kontakter, afsøgning af samarbejdsmuligheder mv. Ansøgeren arrangerer selv program og overnatning.
  • indsende evaluering af opholdet til Statens Kunstfond efter endt ophold (evalueringsskema vil blive fremsendt ved tildeling af Designer in Residence-opholdet)

Se beskrivelse til ansøger fra Otis College of Art and Design her, samt #otismfagd og @otismfabookfair for yderligere information om programmet samt de tidligere år. 

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Du skal indsende din ansøgning via det elektroniske ansøgningsskema, som du finder her på siden – vi modtager ikke fysisk materiale.

Nederst på siden kan du finde ansøgningsskemaet som PDF. Det kan du orientere dig i, så du er sikker på at have alle oplysninger og bilag klar, inden du udfylder den egentlige ansøgning. Det elektroniske ansøgningsskema har nemlig en sikkerhedstimeout på 15 minutter, så du skal udfylde og indsende det relativt hurtigt.

Vi anbefaler, at du bruger browseren Chrome eller Firefox, når du udfylder din ansøgning.  

Du skal vedhæfte følgende bilag:

  • Ansøgning på engelsk til Designer in Residence-programmet (én A4 side)
  • Maks. fire A4-sider med relevant billedmateriale, der visualiserer det projekt, der søges tilskud til, dvs. fotos, skitser eller andre billeder (filformat: PDF eller JPG).
    Evt. maks. én A4-side med billedmateriale, der dokumenterer tidligere praksis (filformat: PDF eller JPG).
  • Kort CV på engelsk. CV’et må maks. fylde én A4-side. Ved projekter med flere deltagere skal du blot vedlægge forkortede CV'er på maks. en halv A4-side for hver deltager (filformat: Word eller PDF).
  • For ansøgere med udenlandsk konto: udfyldt bankoplysningsskema (se afsnittet ”Økonomi”)

Vedhæft ikke inspirationsbilleder, moodboards eller andre billeder af andres arbejder. Har du en helt særlig grund til at vedhæfte sådanne billeder, skal det fremgå tydeligt i din ansøgning, at billederne ikke visualiserer dit arbejde. Du skal også skrive i din ansøgning, hvis et kunstnerisk arbejde er udført i samarbejde med andre.

Du skal være opmærksom på:

  • at din ansøgning samt CV skal skrives på engelsk på grund af en delt udvælgelsesproces mellem udvalget og Otis College of Art and Design.
  • at de vedhæftede bilag maksimalt må fylde 15 MB i alt 
  • at vedhæftet materiale kun kan modtages i formaterne: PDF, JPG og Word. Vi modtager ikke Pages- og ZIP-filer
  • at du ikke kan eftersende bilag eller ændre i din ansøgning, når den først er indsendt. Mangler din ansøgning bilag eller anden information, skal du indsende en ny, komplet ansøgning. I tilfælde af at der er indsendt flere ansøgninger, vil senest indsendte ansøgning blive forelagt udvalget.
  • at det altid er den seneste ansøgning, du har sendt til os, der bliver behandlet af udvalget og Otis College of Art and Design.
  • at din ansøgning skal indeholde alle obligatoriske bilag for at blive behandlet af udvalget. Yderligere materiale, ud over det der er beskrevet i ansøgningsvejledningen, vil ikke indgå i vurderingen af din ansøgning.
  • at du selv er ansvarlig for, at ansøgningsskemaet er udfyldt korrekt, og at alle de ønskede bilag er vedhæftet. Tjek derfor din kvitteringsmail, hvor dine bilag til ansøgningen vil fremgå.

Økonomi

Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.

Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.

Modtager du tilskud på:

  • 100.000 kroner eller derunder bliver pengene udbetalt så tæt som muligt på den startdato, du har oplyst for din udgiftsperiode. Du bør derfor afstemme startdatoen for dit initiativ med den dato, hvor dine første udgifter for initiativet falder.
  • over 100.000 kroner med en projektperiode længere end seks måneder, udbetaler vi pengene i rater.

Vi indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen, men der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb. 

Hvornår får du svar?

Du får svar på din ansøgning på e-mail senest 3 uger efter ansøgningsfristen.

I perioden indtil da, vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Og når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.

Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail. I kvitteringsmailen finder du dit ansøgningsnummer, som du skal oplyse, hvis du henvender dig til os.

Her kan du også se de bilag, du har vedhæftet i ansøgningen. Det er dit eget ansvar, at de nødvendige bilag er sendt med – så husk at kigge din ansøgningskvittering godt igennem.

Hvis du får tilsagn/tilladelse/dispensation skal...

Når vi i Statens Kunstfond uddeler tilskud, er det vigtigt for os, og ikke mindst lovmæssigt påbudt, at pengene bliver brugt til netop det, du har søgt dem til. Og derfor skal du afrapportere til Slots- og Kulturstyrelsen efter bestemte retningslinjer. Hvordan du skal afrapportere, afhænger af hvor stort et tilskud du har fået. Læs mere om afrapportering/regnskabsaflæggelse.

Hvem vurderer ansøgningen

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design, der i samarbejde med Otis College of Art and Design vurderer ansøgningerne og træffer den endelige beslutning om, hvem der skal modtage tilskud.

Afgørelser bliver truffet efter § 3, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, i lov om Statens Kunstfonds virksomhed (lov nr. 458 af 8. maj 2013).

Ansøg
Mere