Fårestalden af Arkitektskolen Aarhus er bygget i materialer, der kan findes i Danmarks egen undergrund, i skove og på heder. Og de har gjort brug af lokal kalk, tømmer, granit og ler. Foto: Arkitektskolen Aarhus.

Dristig arkitektur til kamp for den grønne omstilling

To projekter på henholdsvis Det Kongelige Akademi og Arkitektskolen Aarhus har vundet årets Dristighedspris. Begge bidrager med løsninger på klodens klimaudfordringer, og vi har derfor talt med dem om arkitekturens grønne potentiale.

18. november 2022

CO2-neutrale, lodne bygningsfacader og en fårestald skabt på fortidens byggetraditioner løber med årets Dristighedspris.

Dristighedsprisen er Kunstfondens arkitekturpris, og i år går den til Det Kongelige Akademi og Arkitektskolen Aarhus. Fælles for begge er, at de får prisen for at udforske gamle byggetraditioner med bæredygtighed for øje. Vi har talt med lederne af de to projekter for at blive klogere på, hvad vi kan bruge deres byggeri til.

På frilandsmuseet Hjerl Hede i Vestjylland har Niels Nygaard, ph.d. og lektor på Arkitektskolen Aarhus sammen med en gruppe studerende bygget en moderne fårestald på ældgamle traditioner. Målet er at lære at bygge bæredygtigt.

”Vi skal bygge meget mindre, på nogle helt andre måder, og så skal vi passe bedre på det, vi har. Derfor har vi taget ved lære af de sidste 500 års bygningskulturhistorie, der indeholder masser af erfaringer med at håndtere ressourceknaphed i byggeriet, i stedet for kun at bevæge os inden for de normer og standarder, som er gældende lige nu,” fortæller Niels Nygaard.

Modige studerende

Fårestalden er bygget i materialer, der kan findes i Danmarks egen undergrund, i skove og på heder. De har gjort brug af lokal kalk, tømmer, granit og ler. Spørger man Niels Nygaard, hvorfor projektet er et udtryk for dristighed og mod, svarer han:

”Det ville være modigt ikke at gå i gang med sådan et projekt, for noget skal ske. Vi skal virkelig til at gøre tingene anderledes, hvis vi vil passe bedre på vores klima og klode.”

”Men,” siger han:

”Det er i sandhed de studerende, der er de modige. Ved at melde sig til projektet, bliver de ikke i samme grad klædt på til at arbejde på en stor tegnestudie, som de ville gøre på andre kandidatforløb. I denne form for arkitektuddannelse lærer man ikke at lave kæmpe boligbyggerier og firmadomiciler, så hvis man vil have et sikkert job i et af de store, mainstream arkitektfirmaer, er det en anden vej, man skal vælge.”

Holdet bag fårestalden ønsker at vise, at der er andre måder at tænke design og skaffe materialer på end de gængse multinationale selskaber for byggematerialer, der involverer lange kæder af fragt, marketing og teknokratiske standarder.

Niels Nygaard fra Arkitektskolen Aarhus mener, at vi skal bygge meget mindre og på nogle helt andre måder. Med fårestalden har de ladet sig inspirere af 500 års bygningskulturhistorie. Foto: Arkitektskolen Aarhus.

Lodne facader

Nytænkning af arkitektonisk design og materialer er også omdrejningspunktet for den anden vinder af årets Dristighedspris. CINARK ved Det Kongelige Akademi har skabt brandsikre tækkede bygningsfacader til den grønne omstilling.

Målet er at mindske CO2-udslippet i byggeriet. Det kræver nye materialer og nye måder at bygge på. Forskerne har arbejdet med såkaldte biogene materialer, i dette tilfælde hurtigvoksende planter, der optager CO2. De har fundet, at både tækkerør og halm er etårige planter, som kan udgøre facaderne på fremtidens huse, alt imens de lagrer CO2. Udfordringen er at brandsikre dem.

Og tager man et kig på den karakteristiske lodne, beplantede facade, er brandsikkerhed ikke det første, som falder en ind. Måske endda det modsatte. Forskerne har prøvet sig frem med at sprøjte ler ind mellem tækkerørene og på facaderne, og det har vist sig at have en utrolig god brandhæmmende virkning. Projektet er udført i samarbejde med tækkemænd, brandingeniører og en murer, der kender til ler. Et værdifuldt, men også udfordrende samarbejde.

”Vi har hvert vores fagsprog, og vi har skulle lære at tale et sprog sammen, hvilket tager tid. Men det viser sig, at det netop er kombinationen af fag og forskellige vidensfelter, der har gjort det muligt at skabe vores særlige facadekonstruktion,” fortæller professor og centerleder ved CINARK Anne Beim og adjunkt og ph.d. Henriette Ejstrup – begge fra Det Kongelige Akademi.

De håber på, at prisen vil gøre deres arkitektkollegaer opmærksomme på denne og andre nye måder at bygge på. Og samtidig ser de, at deres bud på tækkede facader sagtens kan udgøre facader og tag på fremtidens enfamiliehuse:

”Det ligner facader med pels, og det er noget helt andet, end det vi er vant til i dag, hvor vores arkitektur er meget skarp, glat og uden stoflighed. Men med vores projekt og den nye brug af biogene materialer vil vi komme langt med den grønne omstilling i byggeriet,” siger Anne Beim.

Dristighedsprisen blev uddelt på Arkitekturens Dag den 3. oktober. Prisen anerkender arkitekter og projekter, som med fagligt mod og engagement tør gå forrest i udviklingen af arkitekturscenen i Danmark. Med prisen følger 50.000 kroner.

Fakta

Hus med tækket facade af biogent materiale
Nytænkning af arkitektonisk design og materialer er omdrejningspunktet for projektet af CINARK ved Det Kongelige Akademi. De har skabt brandsikre tækkede bygningsfacader, der lagrer CO2. Foto: CINARK.

Fakta

Dristighedsprisen

  • Dristighedsprisen er Kunstfondens arkitekturpris. Prisen blev uddelt for første gang i 2018, og med den følger 50.000 kr.
  • Prisen tildeles på initiativ af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur og tildeles for et værk eller et virke, der demonstrerer et stort fagligt mod og engagement.

Tidligere modtagere af Dristighedsprisen:

  • 2018: Katrina Wiberg og Lasse Andersson
  • 2019: Anna Mette Exner og Anders Lendager
  • 2020: Foreningen Andelsgaarde
  • 2021: Rikke Rohr og Per Petri

 

Mere