Hvordan reagerede du, da du fik invitationen til Venedig Biennalen?

”Jeg fik invitationen i begyndelsen af juli 2018. Jeg blev ekstremt overrasket - men også begejstret. Og efterhånden som det blev mere virkeligt, blev jeg overvældet over at skulle skabe et nyt projekt med så stram en tidsramme. Ofte tager mine værker en del længere tid at skabe, og derfor begyndte jeg arbejdet med det samme. Det har været en virkelig intens og spændende periode, og jeg kan næsten ikke forstå, at jeg rent faktisk har været i stand til at få gjort arbejdet færdigt til tiden.” 

Hvilke tanker har du om selve Venedig Biennalens format med de nationale pavilloner?

”Det er altid spændende at se alle de forskellige lande udgøre én stor kunstudstilling tilsammen. Nationer og nationaliteter er normalt ikke afgørende faktorer i kunstens kontekst, hvor selve kunstværkerne og idéerne er langt vigtigere end kunstnerens nationalitet - og i vores nuværende politiske klima er konceptet om nationer uadskilleligt fra begrebet ‘nationalisme’. Men når det så er sagt, er der noget meget interessant ved, at hvert land udvælger én kunstner eller en gruppe af kunstnere til at repræsentere sig. Den måde at opdele sig via lande er en del af Venedig Biennalens magi. Som palæstinenser, er jeg, naturligvis, smertefuldt bevidst om vigtigheden i at tilhøre en nationalitet, og jeg tror også, at det er derfor, det betyder så meget for mig at repræsentere mit adoptionshjemland, Danmark.”

Hvordan er det at skulle repræsentere Danmark? 

”Jeg besøger som regel Venedig Biennalen og sørger altid for at se den danske pavillon. Derfor var jeg også ganske bekendt med pavillonens rum, før jeg begyndte på mit projekt. Det har altid været en stor drøm for mig at udstille i Giardini, så det er en kæmpe ære og fornøjelse at få lov til at vise min kunst i den danske pavillon. 

Det er også meget skræmmende at vide, at hele kunstverdenens øjne er rettet mod Venedig. At udstille i en national pavillon er forbundet med et stort ansvar, synes jeg, og jeg ser meget frem til at vise mine nye værker.” 

Din udstilling består af en science-fiction film, en skulpturel installation og et arkitektonisk indgreb. Hvordan relaterer de sig til hinanden?

”Filmen har fået titlen In Vitro. Det er en sort/hvid science fiction-kortfilm, der er optaget fra to forskellige vinkler og vises på to skærme. Fortællingen foregår i en underjordisk bunker placeret under den bibelske by, Betlehem, hvor to kvindelige hovedpersoner repræsenterer hver sin position. På sit dødsleje mindes en ældre kvinde, lederen af en forskergruppe, oplevelser fra fortiden over jorden i tiden før en klimakatastrofe. Hendes efterfølger, født under jorden, er betænkelig ved at acceptere disse minder og deres relevans for den underjordiske virkelighed. Samtalen imellem dem udforsker samspillet mellem fakta og myter, de kollektive og personlige minders omskiftelige natur og historiske narrativer.

Filmen er ledsaget af en stor skulpturel installation med titlen Monument for Lost Time. Installationen tager et psykologisk element fra filmen og konverterer det til en slags fysisk fakta. Installationens lydspor er også delvist til stede i filmens soundtrack, og på samme måde er den arkitektoniske indgriben i pavillonen også relateret til filmen; De historiske gulvklinker, der ses i filmen, er blevet genskabt af en flisemager i Nablus, Palæstina, og er herefter blevet transporteret til Venedig - igen for repetere samspillet mellem myte og historie.”

Vil du beskrive din kunstneriske praksis som politisk?

”Ja, min kunst er påvirket af den eksisterende politiske dialog og den måde, hvorpå historien har udfoldet sig politisk – specielt gennem koloniale og postkoloniale tider. Alle mine nye projekter tager altid afsæt i en socialpolitisk holdning, der herefter bliver en film-idé. Fra den centrale idé vokser andre værker, der understøtter eller udvider de grundlæggende tanker.” 

Hvad er dine tanker om forholdet mellem kunst og politik?

”Det er svært at adskille kunst fra politik, idet kunst aldrig opstår eller er i et vakuum. Mine værker tager udgangspunkt i den kontekst, jeg selv befinder mig i. Jeg ville have svært ved at arbejde med et politisk relevant værk, hvis jeg ikke samtidig synes, at det spillede en vigtig rolle i den politiske diskurs. Jeg tror, ​​at kunsten har en karakter, så den kan yde et uvurderligt bidrag til at revidere gældende forestillinger og strukturer.”

Hvad tilbyder en begivenhed som Venedig Biennalen til publikum?

”Venedig Biennalen er en af verdens største kunstbegivenheder. Det er fantastisk at se kunst fra hele verden samlet på et sted – og se hvordan hele Venedig omdannes til et stort museum. Det er en helt ubeskrivelig oplevelse, også fordi Venedig i sig selv er en fantastisk ramme for en kunstudstilling.”