Shadi Angelina Bazeghi er født i 1974 i Iran og kom til Danmark i 1986. Hun er krigsbarn og digter. Hun er en del af både den persiske poesitradition og den danske. Hun har oversat én af de store persiske modernister, Forugh Farrokhzad. I 2015 udkom hendes egen digtsamling ’Vingeslag’, som bragte en helt ny verden ind i dansk litteratur. Hun beskriver sig selv som en ”sonnatshekan”. Et persisk ord, der rummer ’tradition’ og ’slå i stykker’. Selv oversætter hun det til billedstormer. Hun skriver om insekticid og rosenvand, så man kan forstå, hvad hun mener. Hendes stemme er klar og på alle måder et stort bidrag til litteraturen. For det bidrag modtager Bazeghi et 3-årigt arbejdslegat.

Læs hele udvalgets begrundelse 

I Kim Blæsbjergs romantrilogi ’Desertørerne’ svigter alle på et eller andet tidspunkt. Det er ikke en oplysning, der ødelægger læsningen, det er en grundpræmis for denne enorme fortælling. Det er et imponerende kunstnerisk arbejde Kim Blæsbjerg har præsteret: En romantrilogi, hvor alle karaktererne på en eller anden måde forsøger at stikke af, er blevet til en samlet, stærk fortælling om både den grundlæggende urimelighed og alt den for store skrøbelighed, der ligger i mange af de strukturer, vi lader styre vores liv. Selv har Kim Blæsbjerg ladet vide, at han nu skriver om Lemvig, den hjemegn han selv deserterede fra som ung. For arbejdet med Desertørerne og til arbejdet med at vende tilbage modtager Kim Blæsbjerg et 3-årigt arbejdslegat.

Læs hele udvalgets begrundelse 

Når du læser Ursula Scavenius –  især hendes to store udgivelser, ’Fjer’ og ’Dukkerne’ – kommer du ofte og pludseligt i tvivl om, hvad det er, du egentlig deler med alle andre i det, vi kalder virkeligheden. Scavenius skriver sådan! Underligheden og almindeligheden taler sammen. Hendes smukke skrift, der ikke kun trækker på traditioner fra Kafka og Poe, men også M. R. James, Henry James, Arthur Machen, Astrid Ehrencron-Kidde med flere, er et stille, men magtfuldt angreb på den sikkerhed, vi har i tilværelsen, der alt for ofte holder os fra at stille mange af de mest relevante spørgsmål om at være menneske. For det arbejde tildeles Ursula Scavenius et 3-årigt arbejdslegat.

Læs hele udvalgets begrundelse 

Som uafhængig historiker har Morten Møller igennem det sidste årti udgivet en stribe velresearchede og yderst velfortalte værker. Han graver sig igennem arkiver og viser os, hvordan intentioner og omstændigheder spiller sammen og resulterer i besynderlige omsving og udfald – og i tankevækkende skæbner. Fortid kaster lys på nutid. Til sit videre forfatterskab tildeles Morten Møller et 3-årigt arbejdslegat.  

Læs hele udvalgets begrundelse 

Rune Rybergs streg er løs, men hans kunst står helt skarpt. Billedsproget er pumpet med udtryk, der ofte har lange ordløse forløb, uden handlingen bliver uklar. Det er dynamisk og blændende varieret – fra rude til rude og opslag til opslag – på samme måde som historierne er det: Fra det handlingsmættede og ærkemaskuline (motorcykler, spillemaskiner, eksplosioner og indre (volds)dæmoner) til det poetiske, hvor netop det maskuline finder nye former. Det kan virke som et paradoks, at Rybergs tegneserier opleves som et pust fra fremtiden, når hans inspiration er fra ældre japanske ditto. For den kunst, der er en fornyelse af dansk tegneserie, modtager Rune Ryberg et 3-årigt arbejdslegat.

Læs hele udvalgets begrundelse

Når du læser dig igennem Kristina Nya Glaffeys fire store udgivelser, er du vidne til en humoristisk og satirisk skrift, der konstant bliver skarpere og skarpere. Alle, og vitterlig alle, de dominerende normer, vi lever med, bliver trukket fra hinanden, så vi, læserne, når vi griner af karakterne, også griner ad os selv. Hun leger med klichéer, der lystigt cirkulerer i medierne, og som kører rundt i det indre hamsterhjul. Når du så har læst til ende, tænker du: Hvad skal det ikke ende med – både vores liv sammen og dette talentfulde forfatterskab? Derfor får Kristina Nya Glaffey et 3-årigt arbejdslegat.

Læs hele udvalgets begrundelse