Handlingsplan
Planen indeholder en række tiltag og initiativer, som rådet og udvalgene vil videreføre eller iværksætte i deres fireårige beskikkelsesperiode.
Frem til 2015 vil Statens Kunstråd blandt andet:
- Støtte kunstneriske eksperimenter – ikke mindst de eksperimenter, der foregår i samspillet mellem kunstarterne
- Sikre mangfoldighed – blandt andet ved at bidrage til, at kunstnere kan udvikle deres praksis, uanset social eller kulturel baggrund
- Styrke den digitale formidling af kunst – blandt andet ved at støtte eksperimenter med nye formidlingsformer på nettet.
- Arbejde for at fremme produktion og formidling af kunst i hele landet
- Fastholde et skarpt fokus på børn og unge og deres møde med kunst og kunstneriske værktøjer
- Fremme netværksdannelser – ved at understøtte samarbejder mellem kunstnere, kunstformidlere og kunstinstitutioner
- Understøtte projekter, der udvikler kunstmiljøernes internationale netværk
Statens Kunstråd omfatter såvel selve rådet som dets udvalg for henholdsvis billedkunst, international billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Til trods for kunstarternes forskellighed skal rådet via indsatsområderne og en enig holdning til kunststøtte søge at skabe en sammenhængende handlingsplan.
Handlingsplanen godkendes af kulturministeren.
Statens Kunstråd og dets fagudvalg udskiftes hvert fjerde år. Det siddende råd tiltrådte 1. april 2011.
Læs handlingsplan for Statens Kunstråd 2011 - 2015 i pdf
Sidst opdateret af Marie Ahlberg Andersen d. 24.01.12
Tidligere handlingsplaner
Handlingsplan 2003-2006
Handlingsplan 2007-2011
