Kunst i Fokus: Musik

 

Kunst i Fokus fortæller gennem billede og lyd hvad der kommer ud af kunststøtten. Mød kunstnerne og oplev kunsten.

Alle Kunst i Fokus om Musik. Mød musikere, spillesteder og aktører inden for musikområdet og hør om deres forhold til branchen, støtten og kunsten.

Klik på billede eller tekst herunder for at opleve nogle af de projekter og værker, der har modtaget støtte fra Statens Kunstråd. Præsentationerne kan have form af f.eks. videoer, soundslides eller skriftlige interview med projektmagerne eller kunstnerne bag. Siden opdateres løbende. Vil du holdes orienteret om nye Kunst i Fokus-præsentationer, kan du abonnere på Kunst i Fokus som RSS feed.

Ensemble MidtVest har rødderne solidt plantet i det Midt- og Vestjyske, men rækker samtidig ud og arbejder med at bryde både genrekonventioner samt politiske og kulturelle grænser. I videoen kan du opleve musikere fra ensemblet spille improvisationer og fortælle om deres musik.
Med konceptet Musik i Tide bringer LMS - Levende Musik i Skolen, levende musik ud til eleverne på de kommunale folkeskoler. Her kan du møde bandet Basco til en skolekoncert på Låsby Skole i Århus, og høre bandet og skolens elever fortælle om hvad de får ud af skolekoncerterne.
Den tyske lydkunstner Christina Kubisch var i august og september 2009 inviteret til Danmark af SNYK - genreorganisationen for ny musik og lydkunst - som et led i DIVA-ordningen. Her kan du høre hende fortælle om sit arbejde med det usædvanlige byvandringsprojekt, Electrical Walks.
Det Musiske Hus er et regionalt spillested i Frederikshavn. Huset er et koncerthus med øvelokaler og koncertfaciliteter. Hør arrangementsleder Kasper Bonde og musiker Lasse Vestergaard fortælle om stedet og dets betydning for det regionale musikmiljø.
Det regionale spillested Godset i Kolding bringer kulturen til trekantsområdet. Spillestedet giver regionens beboere adgang til øvelokaler og fungerer som koncerthus for rytmisk musik. Se en videopræsentation af spillestedet her.
Ved at lade forskellige musikere remixe klassiske værker ønsker projektet Mix to verdener at fremme kendskabet til klassisk musik blandt den yngre målgruppe. Se en video om, hvordan bandet Magtens Korridorer har tacklet deres møde med komponisten Edward Grieg.
Den klassiske accordeonist Bjarke Mogensen var i 2008 en af modtagerne af midler fra Statens Kunstråds pulje "Den unge elite". Puljen har til hensigt at støtte de allerbedste unge talenter på den danske musikscene. Hør Bjarke Mogensen fortælle om arbejdet som ung musiker på vej frem.
Et af de steder der har modtaget støtte i 2009, er det elektroniske spillested Culture Box i København, der har huset mange af den elektroniske musiks store navne. Se en reportage, og høre daglig leder Loke Sander Dagfinn Bush og kunstnerisk leder Kenneth Romer Christiansen fortælle om det at være et regionalt spillested.
VETO har modtaget tilskud fra puljen "Den unge elite" i 2008. Puljen har til hensigt at støtte unge talenter på den danske musikscene. Hør reportagen om, hvad støtten betyder for et ungt elektrorock band på den danske musikscene.

Sidst opdateret af Elisabeth W Birk d. 13.07.10

Del |
Klik her for at gå til Kunst i Fokus siden og se alle reportagerne.
Klik på billedet for at gå til den geografiske oversigt.

Klik på kortet for at gå til vores nye geografiske indgang til Kunst i Fokus. Her kan du finde eksempler på støttet kunst i nærheden af dig.

Se andre Kunst i Fokus

Videoer med denne farvekode er inden for området billedkunst.
Videoer med denne farvekode er inden for området scenekunst.
Videoer med denne farvekode er inden for området litteratur.
XMLItunes
Om Kunst i Fokus

Med 'Kunst i Fokus' sætter Statens Kunstråd løbende fokus på støttede værker og projekter indenfor de forskellige kunstområder og indenfor indsatsområderne:

Formålet er at udfolde og levendegøre, hvad Statens Kunstråds støtteordninger går til. Den løbende udfoldelse af projekter foretages ud fra et ønske om at vise bredden og mangfoldigheden i den støttede kunst.

Vil du holdes orienteret om nye 'Kunst i Fokus'-præsentationer, kan du abonnerer på Kunst i Fokus som RSS feed.

 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen