Ensemble MidtVest

 

Ensemble MidtVest har rødderne solidt plantet i det Midt- og Vestjyske, men rækker samtidig ud og arbejder med at bryde både genrekonventioner samt politiske og kulturelle grænser. I videoen kan du opleve musikere fra ensemblet spille improvisationer og fortælle om deres musik.

              

Musikken er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB.

Om ensemblet

Ensemble MidtVest består af en strygekvartet, en blæserkvintet og klaver og har siden sin etablering i 2002 spillet kammermusik på højeste kunsteriske niveau.

Ensemblet befinder sig i 2010 midt i to forskellige udviklingsfaser med henblik på at nedbryde grænserne mellem de musikalske genrer. Under ledelse af solo-oboist Henrik Goldschmidt er Ensemble MidtVest begyndt at forene klassisk jødisk og arabisk musik med sine egne traditionelle rødder og muligheder. Det kan ses som et bidrag til ensemblets hensigt om at vise, at musik ikke blot har æstetisk værdi, men kan være med til at bryde kulturelle og politiske grænser ned. Desuden er ensemblets musikere i samarbejde med jazzpianisten Carsten Dahl begyndt at eksperimentere med improvisation. Det muliggør, at der kan arbejdes på udviklingen af ensemblets helt egen klang hinsides al musikalsk kategoritænkning.
Udviklingsprocesserne medfører en nytænkning af den enkelte musikers opfattelse af sin rolle som traditionelt uddannet instrumentalist. Den enkelte musiker gives rum til større udfoldelse af personlige evner indenfor fx komposition og improvisation. Nytænkningen af et klassisk musikensembles rolle og profileringen af musikeren som individ danner baggrunden for Ensemble MidtVests evne til at præsentere traditionel kammermusik i tidssvarende sammenhænge og til at kommunikere relevante budskaber ud til et nutidigt publikum.

Ensemble MidtVest har Midt- og Vestjylland som hovedsageligt virkeområde.  Det lokale tilhørsforhold kommer til udtryk ved et stort og bæredygtigt netværk af arrangører, kunstneriske partnere, lokale musikforeninger og medlemsgruppen Ensemblets Venner. Hvert år i starten af juli måned samles hele det lokale bagland på ensemblets egen kammermusikfestival på herregården Nr. Vosborg uden for Vemb. Desuden optræder Ensemble MidtVest ofte i København, ligesom det kan opleves i andre dele af Danmark og lejlighedsvis i udlandet.

Ingen kommentarer

Kommentér emnet

* Skal udfyldes

*

*

*
Giv mig besked via e-mail når der tilføjes en ny kommentar

Kommentar-etikette

Vi lægger vægt på, at du kan få lov at sige, hvad du mener, men at det sker med saglighed i indhold og facon.
Indlæg kan blive slettet, hvis de:

  • indeholder krænkende, nedsættende eller grove angreb på debatdeltagere eller andre personer, organisationer mv.,
  • på anden vis er usaglige, useriøse eller ikke holder sig til emnet,
  • bryder ophavsret,
  • indeholder reklamebudskaber

Sidst opdateret af Morten Nybo d. 16.08.10

Del |
Klik her for at gå til Kunst i Fokus siden og se alle reportagerne.

Se flere videoer

Om puljen

Ensemble MidtVest har bl.a. modtaget støtte fra Udviklingspulje til basisensembler. Det er et af de fem basisensembler, som Statens Kunstråds Musikudvalg har indgået en rammeaftale med (2010 – 2013). Med i aftalen er også fire tilskudskommuner (Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune og Struer Kommune).

Læs mere om Udviklingspulje til basisensembler

Indsatsområde: Kunst og Kommuner

Statens Kunstråd sætter særlig fokus på 4 indsatsområder i perioden 2007-2010.
Indsatsområdet Kunst & Kommuner har fokus på at bakke op om den lokale kunstpolitiske indsats, hvor denne har fokus på udvikling, kvalitet og mangfoldighed.

Læs mere om indsatsområderne:

XMLItunes
Klik her for at se flere videoer og interviews om den støttede kunst.
 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen