Erfaringer med DIVA: Performers House og Hald Hovedgård
- Theatre en Vol: La Lune i bl.a. Silkeborg. Foto: Bischoff/Friis.
Hvert år gæster over 100 danske forfattere Hald Hovedgård, der ligger nogle kilometer syd for Viborg. Her kan forfattere og oversættere søge om at komme på gratis ophold, hvor de kan finde ro og tid til at fordybe sig i deres arbejde. Hald Hovedgård har siden 2009 været med i Statens Kunstråds DIVA-ordning.
I Silkeborg ligger Performers House. Det er en international højskole, hvor eleverne beskæftiger sig med musik, dans, teater og nycirkus. Performers House optager elever fra hele Europa, og lidt under halvdelen af eleverne er fra udlandet.
Både Performers House og Hald Hovedgård har begge via DIVA-ordningen haft besøg af udenlandske kunstnere. Formålet med DIVA-ordningen, som er en forkortelse for Danish International Visiting Artists Programme, er at fremme dialogen inden for kunstens verden ved at præsentere udenlandske kunstnere for danske kunstnere og dermed få dem til at bidrage aktivt til udviklingen af den danske kunstscene.
Fælles kunstnerisk forståelse
For Hald Hovedgård har DIVA-ordningen betydet bedre muligheder for netværksopbygning: ”Hvis du vil have udenlandske forfattere til landet er det alfa og omega, at du kan tilbyde dem et netværk, der er meningsfuldt og levende, og hvor de indgår i en kunstnerisk sammenhæng. Hvis du kun kan tilbyde dem et værelse i en provinsby og to ugentlige forelæsninger på et universitet er chancerne for, at de har lyst til komme nærmest ikke-eksisterende,” slår Peter Q. Rannes, der er leder af Hald Hovedgård, fast.
I sommeren 2009 husede Hald Hovedgård fire udenlandske forfattere og fire danske ditto i en måned. Når Peter Q. Rannes skal sætte ord på, hvordan han synes det gik i 2009, siger han:
”Jeg synes, det var en stor succes. De fire forfattere kom fra så forskellige lande som Norge, Malawi, USA og Portugal. Det var med til at gøre op med de nationale forankringer, der måtte være, og der opstod en fælles forståelse af, at det er de samme ting, der er fælles for dem som kunstnere – uanset hvilket pas de har,” fortæller Peter Q. Rannes og fortsætter:
”Det vigtigste for kunstnerne er, at der skal være noget at komme til. Der skal simpelthen være en sammenhæng for de udenlandske kunstnere, de kan indgå i. Det er ikke nok med tre dages litteraturfestival, hvor man mødes og taler med forskellige forfattere. Det kræver, at man synliggør det litterære miljø, de kan indgå i og giver dem en konkret ramme at arbejde i.”
Globalisering en kulturpolitisk funktion
Lars Illum er forstander på Performers House i Silkeborg, og han er ikke i tvivl om, at DIVA-ordningen har stor betydning for både højskolen og Silkeborg som by:
- Theatre en Vol: La Lune. Silkeborg. Foto: Bischoff/Friis.
”DIVA-ordningen giver jo ikke kun os her på skolen nogle input, som vi ellers ikke ville have fået. Jeg mener, at globaliseringen har en kulturpolitisk funktion for hele byen, når vi får kunstnere som f.eks. Michele Kramers og Puccio Savioli og deres street art til Silkeborg med bl.a. tre gadeforestillinger i Silkeborg og København og en workshop med to gadeparader, det har været med til at udvikle læseplaner for vores nycirkuslinje. De sætter altså et kulturpolitisk aftryk på byen, og det gør, at vi etablerer et nyskabende alternativ til, hvad der traditionelt set foregår i en etableret, traditionel kulturinstitution som Silkeborg Musikhus,” siger Lars Illum og fortsætter:
”Vi er med andre ord med til at bringe globaliseringen til Silkeborg. Det gør vi naturligvis ved, at vi har masser af internationale elever, men også ved at vi har internationale undervisere og er med i DIVA-ordningen. Man kan sige, at det er et forsøg på at koble verden til Silkeborg. Det er nødvendigt, fordi jeg synes, vi tit har en tendens til at lukke os om os selv. Når vi eksempelvis sammenligner os med andre byer, bliver det altid med Herning og ikke med Hamborg.”
Performance House forventer af DIVA-kunstnerne, at de er med til at udvikle og kvalificere højskolens forskellige samarbejdsprojekter med andre kulturinstitutioner. Performance House har eksempelvis et samarbejde med Helsingør Teater om projektet hjemstavn.dk og gadeteater. Man har også et samarbejde med Papirmuseet Bikuben omkring performative kunstnere, forestillinger og mobile-kunst til den Internationale Papir Biennale under Silkeborgs ’Fyrtårnsprojekt’.
Ligesom Peter Q. Rannes er Lars Illum derfor utrolig opmærksom på, at de inviterede kunstnere har mulighed for at indgå i en sammenhæng og i et netværk. Men han pointerer samtidig, at det er afhængigt af, hvilken kunstart man repræsenterer. Der er stor forskel på, om man er performancekunstner, der skaber kunst på scenen sammen med andre og foran et publikum og en forfatter, der måske har brug for ro omkring sig i en mere individuel skaberproces.
Uanset kunstnerisk udtryksform mener både Rannes og Illum dog, at det er den forstyrrelse, der opstår i mødet mellem kulturer, der er spændende, og som skaber værdi på baggrund af, at der er skabt et netværk, som gør forstyrrelsen mulig. Lars Illum siger: "Man kan sige, at vi arbejder med kulturmøder og lærer at tackle forskelligheder. Mødet skal forstyrre og omsætte kunsten til nye udtryk. Samtidig skal mødet vise, at der er forskellige måder at arbejde med kunsten på. Det skaber noget nyt og originalt, og det højner kvaliteten."
Sidst opdateret af Lise Bøgh d. 01.06.10
Fakta om DIVA-ordningen
DIVA står for Danish International Visiting Artists Programme.
Med DIVA-ordningen har udenlandske kunstnere mulighed for at opholde sig i Danmark i kortere eller længere perioder.
Statens Kunstråd forventer, at 35 til 45 udenlandske kunstnere om året – inden for alle fire kunstarter – vil komme til Danmark med støtte fra ordningen.
Statens Kunstråd har afsat 2 mio. kr. årligt til ordningen.
Forløbet er typisk 1-3 måneder langt.
4 gode råd, hvis man vil have en udenlandsk kunstner tilknyttet i en periode
1. Skab levende og relevante netværk for kunstnerne, ellers vil de ikke komme, og hvis de gør, er udbyttet lille.
2. Træk på netværket, når de udenlandske kunstnere skal inviteres, og gør klart, hvilke kunstnere der er interessante i jeres sammenhæng. Det er med til at sikre et højt, professionelt niveau.
3. Lad ansvaret hvile på få hænder. Hvis der er mange personer eller institutioner, der sammen skal tilrettelægge og drive DIVA-besøgene, er det vigtigt at få afklaret, hvilke max. 2-3 personer der sidder med ansvaret.
4. Tænk det omkringliggende kulturelle miljø ind. Er der kulturinstitutioner i området, som kunstneren med fordel kan samarbejde med. Jo større netværket er, jo større er udbyttet.