Statens Kunstråds Huskunstnerordning

 

Med Huskunstnerordningen har Statens Kunstråd forbedret skolernes og daginstitutionernes muligheder for at få tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg, der kan fremme børn og unges møde med kunst og give dem et indblik i professionelle kunstneriske processer.

Huskunstnerordningen giver kommunale og pædagogiske aktører i børns hverdag mulighed for at få tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg, der kan fremme børn og unges møde med kunst og give dem indblik i professionelle kunstneriske processer. Kunstnerne formidler kunsten til børn og unge mellem 0 og 19 år, så de møder den professionelle kunst på en anderledes måde, end det sker i den normale undervisning eller i dagtilbuddet. Det kan blandt andet ske gennem workshops, arbejdende værksteder og lignende.

Hvem kan søge
Alle institutioner, hvor børn  og unge mellem 0-19 har deres daglige gang, kommuner og lokale samarbejdsprojekter kan også søge.

Hvad kan der søges om
Minimumsgrænsen for det ansøgte honorartilskud fra Statens Kunstråd er 15.000 kr. og varigheden af et kunstnerbesøg skal strække sig over minimum 10 hverdage og dog højst et skoleår. Statens Kunstråd dækker 75 % af udgifterne, mens skolen eller dagtilbuddet betaler de resterende 25 % af udgifterne.

Hvordan søges der
Rådet opfordrer til, at skoler, dagtilbud, kommuner og kunstnere tager initiativ til i fællesskab at udvikle projekter i institutioner, hvor børn og unge færdes. Statens Kunstråd har et arkiv over kunstnere, Huskunstnerdatabasen, der tidligere har deltaget i huskunstnerprojekter. Her kan man orientere sig og finde en kadidat til et projekt. Det er også muligt at indlede samarbejde med en kunstner, der ikke fremgår af Huskunstnerdatabasen. Typisk har kunstneren afgangseksamen fra en af de kunstneriske uddannelser i Danmark. 

Har du fået tilskud eller vil du søge
I forbindelse med den første ansøgningsrunde for skoleåret 2009-2010 har Statens Kunstråd bevilget et tilskud på i alt 3,5 mio. kr. til 60 projekter. I anden runde har rådet bevilget 5,4 mio. kr. til 88 projekter.
Se hvem der har fået tilskud fra Huskunstnerordningen
Søg tilskud fra Huskunstnerordningen
Find erklæring og regnskabsskema, hvis du allerede har modtaget tilskud 

Find en huskunstner
Huskunstnerdatabasen rummer oplysninger på kunstnere, der tidligere har deltaget i huskunstnerprojekter støttet af Statens Kunstråd. Brug basen, hvis du er interesseret i at komme i kontakt med en kunstner i forbindelse med et konkret projekt inden for områderne scenekunst, billedkunst, musik og litteratur.
Huskunstnerdatabasen

Eksempler på projekter med huskunstnere

En række huskunstnerprojekter er dokumenteret i tekst, billeder og film. Få inspiration til et projekt og hør om kunstnere, lærere og børns erfaringer.
Se inspirationsmateriale om projekter med huskunstnere

Syv gode råd
Statens Kunstråd følger med i Huskunstnerordningens mange forskellige projekter gennem de skriftlige evalueringer, tilskudsmodtagerne udarbejder. Rådet har på baggrund af evalueringerne udarbejdet 7 gode råd til gennemførelse af huskunstnerprojekter. De gode råd er desuden i høj grad inspireret af Dansekonsulenternes inspirationshæfte, Guide Ind i Dansen, fra 2007, hvor en række dansere har bidraget med egne erfaringer fra deres undervisningsforløb.
Se de syv gode råd
Læs mere på www.dansenshus.dk under Børn og Unge.

Evaluering af Huskunstnerordningen og Puljen til Forsøg med Kulturskoler
Statens Kunstråd gennemførte i 2008 en evaluering af Huskunstnerordningen og Puljen til Forsøg med Kulturskoler m.v. Evalueringen samler op på erfaringerne med formidlingen i børnehøjde, ansøgningsprocedurer, Huskunstnerdatabasen og samspillet mellem kunstnere, elever og lærere. Rapporten rummer desuden eksempler på best practice-modeller.
Læs evalueringen udført af Pluss Leadership (pdf, 51 sider)

Sidst opdateret af Mette Lynge Hansen d. 31.08.10

Del |

Hør formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, fortælle om børn og unges møde med kunst:


Gymnasieelever møder kunstnergruppen Superflex:

 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen