
Når du har fået tilskud
Udbetaling
Tilskuddet vil blive udbetalt til den bankkonto, du har oplyst i ansøgningen, uden at du skal foretage dig yderligere.
Hvis der sammen med tilsagnsbrevet var vedlagt et udbetalingsskema, skal det udfyldes og indsendes før udbetaling.
Regnskab
Der gælder forskellige regnskabskrav alt efter, hvilken type tilskud man har fået og efter hvornår tilskuddet er bevilliget. Nedenfor kan du læse om de forskellige regnskabskrav.
Arbejdslegater
Der skal ikke aflægges regnskab for 3-årige arbejdsstipendier og arbejdslegater
Rejselegater
Her gælder forskellige regnskabskrav alt efter tilskuddets størrelse og om det er givet før eller efter 1. december 2009.
For rejselegater tildelt efter den 1. december 2009:
Rejse legaterpå 25.000 kr. eller derunder:
Skal du udfylde og indsende en erklæring, hvor du skriver under på, at du har opfyldt de betingelser, som fremgår af tilsagnsbrevet. Erklæringen skal være Kunststyrelsen i hænde senest 4 måneder efter rejsens afslutning.
Hvis dit rejselegat udgjorde mere end 25.000 kr. Eller hvis du er blevet udtaget til stikprøvekontrol:
skal du udfylde og indsende et regnskabsskema. Det udfyldte skema skal være Kunststyrelsen i hænde senest 4 måneder efter rejsens afslutning.
Hvis du har fået tildelt et rejselegat før den 1. december 2009, skal du følge de anvisninger, som fremgår af tilsagnsbrevet og lave et regnskab i henhold til følgende regnskabsinstruks:
Du er velkommen til at benytte det regnskabsskema, som du kan hente ovenfor ved regnskabsaflæggelsen.
Projektstøtte
Nogle af Statens Kunstfonds udvalg yder forskellige typer projektstøtte. Her gælder forskellige regnskabsinstrukser alt efter om støtten er givet før eller efter 16. juni 2009.
Projektstøtte efter 16. juni 2009:
- Regnskabsinstruks (projekter under 500.000 kr.) tilskud givet efter 16. juni 2009 (pdf)
- Regnskabsinstruks (projekter over 500.000 kr.) tilskud givet efter 16. juni 2009 (pdf)
Projektstøtte før den 16. juni 2009:
- Regnskabsinstruks (projekter under 500.000 kr.) tilskud givet før den 16. juni 2009 (pdf)
- Regnskabsinstruks (projekter over 500.000 kr.) tilskud givet før den 16. juni 2009 (pdf)
Skattepligt
Statens Kunstfonds arbejdsstipendier, arbejdslegater, præmieringer, kunstnerhonorarer og livsvarige ydelser er skattepligtig indkomst for modtagerne.
Rejselegater eller tilskud til gennemførelse af projekter eller arrangementer er derimod normalt ikke skattepligtig indkomst for modtageren.
Alle udbetalinger indberettes til SKAT.
Kreditering
Husk at kreditere Statens Kunstfond, hvor det er muligt.
Se reglerne på kunst.dk under Kreditering
Sidst opdateret af Morten Nybo d. 24.06.10
