Formidlingsprisen 2009
For andet år i træk har rådet uddelt sin formidlingspris på 100.000 kr. til personer, der i særlig grad har bidraget til den kritiske kulturjournalistik, eller som har præsteret en selvstændig nyskabende kunstformidling, der forholder sig innovativt og originalt til sit medie og sin meddelelsesform.
Sidst opdateret af Benjamin Enzenberg d. 20.01.10
Juryens begrundelse
Uddrag:
”Jes Stein Pedersen tildeles prisen for sin evne til at fastholde kunstens og den kritiske journalistiks røst i samfundsdebatten og for at bidrage til at hæve niveauet for det offentlige ræsonnement. Jes Stein diskuterer ikke, om kunsten spiller en rolle i samfundet eller ej, han taler ganske enkelt ud fra kunstens samfundspolitiske epicenter. Det er godt gået i en tid, hvor journalistikken tager fart som produktlancering og overfladiske recitationer uden særlig meget dybde eller relevans”.
Læs Jes Steins takketale og visioner for kunstformidlingen
”Jacob Fabricius formår at overskride nogle grænser for, hvad vi normalt forstår ved formidling, og han bringer kunsten ud i det offentlige rum på utraditionelle måder, der forbinder det stedsspecifikke med nye formidlingsinitiativer. Jacob Fabricius har en ukuelig vilje til at finde nye sammenhænge, hvor kunsten kan ånde, og ofte formår han at skabe udstillinger, som peger ud over, ja, som endda slet ikke manifesterer sig i de traditionelle, institutionelle rammer, og dog når ud til et bredere publikum, derfor skal Jacob have prisen”.
Juryen 2009
Til at udpege årets prismodtager har Statens Kunstråd nedsat en uafhængig jury, som består af:
Karen-Maria Bille, teaterdramaturg (formand)
Tine Fischer, festivaldirektør for cph:dox, og medlem af Charlottenborgs bestyrelse
Frederik Stjernfelt, professor Aarhus Universitet og debattør
Ralf Christensen, musikanmelder på bl.a. Information og P2
Yderligere information
Sekretariatschef Martin Vive Ivø
tlf. 24 84 27 62
martiv@kunst.dk
Se også:
DR's omtale
I øvrigt var det interessant at læse Magasinet KUNST nr. 6/2009, som i nogle artikler tager spørgsmålet om kunstkritikkens krise op. Men man fornemmer også af de samme artikler, at mange museums-, udstillingsledere, kunstanmeldere og andre så at sige beskytter hinanden eller mangler selvstændigt mod.
Ja hvis man sammenligner bemandningen af kulturredaktionerne på de store dagblade med tidligere tider så kan man tale om en krise. Men det er jo ud fra en forudsætning om at alt skal være som før.
Dagbladene har en anden økonomi og medieposition i dag og det ville da være underlig hvis det ikke også påvirkede deres priotering af indhold.
Hvis man derimod breder sit fokus lidt ud og også betragter hvad der foregår på andre medieplatforme så vil jeg påstå at kritikken ikke har det så galt endda. Vi har just fået en række digitale kanaler med plads til nye typer programmer og særligt DR har fået flere muligheder for at tage kunstdebatten op.
Som redaktør på landets eneste kritiske webmagasin for billedkunst vil jeg selvfølgelig også pege på Internettet som sted for debatten.
Og det er måske netop her at det virkelige paradigmeskifte ligger. Giver det mening at begræde at fortidens markante kritikere har mistet fodfæste når vi har fået nye medier som i langt højere grad kan rumme en egentlig debat i stedet? Måske tiden er mere til diskution om kunsten end blot smagsdomme?
Jeg vil mene både og.
Chefredaktør Jan Falk Borup
www.kunsten.nu
Er der for meget forbrugerinformation og café-latte over kunstformidlingen og -kritikken i dag?
Kommentér emnet