Formidling - Statens Kunstråd

 

Tilgængeligheden og synliggørelsen af kunsten sikres i høj grad af udvalgene, der yder støtte til både produktion og distribution, men også til en lang række formidlingsaktiviteter i form af foredrag, tidsskrifter, hjemmesider m.m.

Kunsten i massemedierne
Massemedierne og brugernes anvendelse af dem er under stor forandring. Hvor kunsten indtil for få år siden fyldte meget i DR og de store dagblade, er det rådets indtryk, at kunst- og kulturstoffet i dag prioriteres lavt på mange redaktioner. Det er derfor blevet markant sværere at synliggøre eller kvalificeret debattere kunsten gennem de traditionelle medier.

Statens Kunstråd vil afsøge nye muligheder for formidling af kunsten for at gøre den synlig, tilgængelig, debatteret og konstruktivt kritiseret.

Statens Kunstråd vil tage skridt til at fremme interessen for og udviklingen af den seriøse kunst- og kulturjournalistik. Statens Kunstråd har i den forbindelse indstiftet Statens Kunstråds Formidlingspris.

Udvalgene vil bryde med den hidtidige praksis og åbne for at give tilskud til netbaseret informations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed.

Læs mere om dette indsatsområde i Statens Kunstråds handlingsplan 2007-2011 (pdf, 47 sider)

Sidst opdateret af Morten Nybo d. 05.07.10

 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen