Dansens signatur
Musikken er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB.
Dansens signatur
Dansens signatur er et stort koreografisk projekt for børn og unge i Københavns Kommune, der sigter mod at udvide de unges nysgerrighed om kulturelle muligheder og motivere dem til at udtrykke egne ideer gennem dans og koreografi om den verden de drømmer og lever i. Indholdet i workshoppen giver børnene mulighed for at udvikle og formidle tanker og følelser, energier og udtrykke sig personligt i et fælles tema om koreografi. Deltagere bruger redskaberne alene og sammen med andre til at skabe deres egne unikke koreografier. Projektet afsluttes med at vise resultaterne i en koreografikonkurrence.
Huskunstnerordningen
Projektet er et af mange, der modtager støtte fra Statens Kunstråds Huskunsterordning. Huskunstnerordningen fordeler hvert halve år støtte til projekter, der skal hjælpe med at fremme børn og unges møde med kunsten i dagligdagen. Projekterne fordeler sig indenfor de fire kunstarter musik, billedkunst, litteratur og scenekunst. Der er således stor forskel på karakteren af projekterne, der spænder fra 'ud-af-huset'-samarbejder med eksempelvis museer til praktiske workshops og produktion af teaterforestillinger og musiske kompositioner.
Huskunsterordningen kan både søges af kommuner, institutioner og kunstnere.
Sidst opdateret af Morten Nybo d. 26.11.09
Huskunstnerordningen
Formålet med Huskunstnerordningen er at øge skolernes muligheder for at få tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg. Man ønsker derigennem at fremme børn og unges møde med kunsten i dagligdagen og give dem et indblik i kunstneriske processer. Målgruppen er børn og unge mellem 0 og 19 år på daginstitutioner/skoler/gymnasier/ SFO'er/efterskoler og andre skolelignende institutioner.
Læs mere
- Kunst i Fokus
- Huskunstnerordningen
- Hvordan man søger denne pulje
- Andre eksempler på Huskunstnerordningen
- Evaluering af Huskunstnerordningen
For yderligere information om denne ordning kontakt:
Vibeke Skov Larsen
T. 3374 4588
viblar@kunst.dk


