Børn og billedkunst - Statens Kunstråd

 

Et nyt initiativ - "Underviseren som ambassadør for billedkunsten" - er blevet lanceret i 2010. Statens Kunstråds Billedkunstudvalg har afsat 750.000 kr til støtte af projekter, der fremmer læreres og kunstformidleres kompetencer og muligheder for at blive gode ambassadører for billedkunsten.

”Underviseren som ambassadør for billedkunsten”
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ønsker som noget nyt at igangsætte støtte til formidling af billedkunst specielt rettet mod børn og unge. Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ønsker også at undersøge, om man kunne iværksætte andre tiltag inden for billedkunstområdet, som vil styrke børns indsigt i billedkunsten. Udvalget vil holde fast i, at det foregår på et professionelt og kvalitativt højt niveau - både når det drejer sig om den kunst, som børnene møder, og når det drejer sig om formidlingsformen. 

Formålet med initiativet "Underviseren som ambassadør for billedkunsten" er dels at fremme mulighederne for at skabe bedre billedkunstforbrugere og dels at styrke vækstlaget af kommende billedkunstnere. Forudsætningen for at opnå disse to mål er et generelt højere vidensniveau om billedkunst hos 12 – 18-årige, og dette forudsætter igen, at de unge kommer i hænderne på en god ambassadør for billedkunst, fx på deres uddannelsesinstitution.

Ved en god ambassadør forstås en underviser, som fx professionelt kan samarbejde med en billedkunstner om et forløb, der formidler billedkunst til de unge. Aldersgruppen på 12 – 18 år er valgt ud fra en opfattelse af, at det er i denne aldersgruppe, at de færreste tilbud findes.
Læs mere om "Underviseren som ambassadør for billedkunsten" 

BGK og andre kulturskoleforsøg
Folketinget har besluttet ikke at afsætte yderligere 3 mio. kr. årligt inden for en firårig periode til forsøg med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser (BGK'er). Den firårige finanslovsbevilling til forsøg med kulturskoler, billedkunstneriske grundkurser m.v. udløb med udgangen af 2009. Der er ikke flere ansøgningsfrister i 2010.

Puljen rettede sig både mod kunstundervisning i et alment perspektiv og kunstundervisning i et talentudviklingsperspektiv. Modelforsøgene tjente som inspirerende eksempler for nye samarbejdsformer og samspil mellem kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser på den ene side og på den anden side:

  • andre kultur- og kunstskoler, herunder musikskoler
  • folkeskolen/gymnasiet mv.
  • Statens Kunstråds Huskunstnerordning
  • andre kunstinstitutioner og kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Evaluering af Puljen til forsøg med kulturskoler, BGK m.v.
Statens Kunstråd fik i 2008 udarbejdet en uvildig evaluering af forsøgsordningen. Evalueringen viser, at der er gode resultater med såvel den almene kunstundervisning som de talentudviklende aktiviteter.
Læs evalueringen og få best practice-eksempler (pdf, 51 sider)

Læs hvem der har modtaget tilskud fra puljen
I forbindelse med de fire ansøgningsrunder har i alt 46 projektforløb modtaget midler fra puljen.

Bevillingsoversigt 2009, forsøg med kulturskoler, BGK m.v.
Bevillingsoversigt 2008, forsøg med kulturskoler, BGK m.v.
Bevillingsoversigt 2007, forsøg med kulturskoler, BGK m.v.
Bevillingsoversigt 2006, forsøg med kulturskoler, BGK m.v.

Se også liste med alle billedkunstneriske grundkurser i Danmark

Inspirationsmateriale om billedkunst i uddannelserne
Billedkunstnernes Forbunds fagblad bragte i september 2007 en række artikler om billedkunst i uddannelserne. Artiklerne handlede blandt andet om forsøg med billedkunstneriske grundkurser og billedkunstprojekter i folkeskolen, der blev til virkelighed med økonomisk støtte fra Statens Kunstråds Huskunstnerordning.
Læs artiklerne fra Billedkunstnernes Forbunds fagblad (pdf, 32 sider)

 

Sidst opdateret af Lise Bøgh d. 07.07.10

Del |
 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen