
Tonekunstudvalget for Klassisk Musik (Statens Kunstfond)
2. feb 2010 + løbende *
Hvem kan søge
Komponister inden for det klassiske område. Der kan også søges det klassiske og rytmiske udvalg i fællesskab, se ordningen: Tonekunstudvalgene i fællesskab.
Støtten retter sig primært mod enkeltpersoner. Hvis flere komponister søger til fælles skabende kompositionsarbejde, skal hver kunstner indsende en separat ansøgning. Af ansøgningsteksten og musikeksempelmaterialet skal det klart fremgå, hvem der har lavet hvad.
Udvalget yder ikke støtte til uddannelsesformål eller til personer der udelukkende er udøvende musikere.
Der ydes normalt ikke støtte til studerende, der samtidig er under uddannelse inden for det felt, de ansøger om tilskud til – komposition mv. – eller til uddannelsesformål i form af skoleophold i udlandet mv.
Der gives ikke direkte støtte til cd-produktioner, -udgivelser mv.
Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
- Arbejdslegater er engangsydelser af varierende størrelse. Et arbejdslegat gives til kunstneren til fortsat kunstnerisk virke.
- Rejselegater kan gives til kunstneren som tilskud til transport og ophold i forbindelse med rejser i ind- og udland.
- Treårige arbejdsstipendier gives til kunstnere, der via deres hidtidige kunstneriske produktion har vist et særligt kunstnerisk talent. Stipendiet gives til kunstneren til fortsat kunstnerisk virke.
Kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent er afgørende for tildeling af ydelser fra Statens Kunstfond.
Information fra udvalget (læs nærmere om udvalgets arbejde mv.)
Tonekunstudvalget for Klassisk Musik består i 2008-2010 af:
Komponist , ph.d. Juliana Hodkinson (formand), komponist Anders Brødsgaard og komponist Olav Anton Thommessen.
Ved ansøgning om arbejdslegat eller treårigt arbejdsstipendium skal der ikke søges om et bestemt beløb. Ved rejselegat er det ansøgte beløb afhængigt af rejsens destination og varighed. Du kan danne dig et indtryk af typiske beløbsstørrelser i listen Hvem har fået tilskud.
Et treårigt arbejdsstipendium udgør 280.000 kr./år i tre år.
Hvis du både søger om rejselegat og arbejdsstipendium/arbejdslegat, skal du indsende to ansøgninger. En ansøgning om treårigt arbejdsstipendium vil - såfremt ansøgningen ikke imødekommes - medføre, at ansøgningen efterfølgende bliver behandlet som ansøgning om almindeligt arbejdslegat.
Hvad skal ansøgningen indeholdeDet tager ca. 15 min. at udfylde det elektroniske ansøgningsskema, når du har alle oplysninger klar på forhånd. For eksempel skal der ved ansøgning om rejselegat indtastes priser på transport og ophold m.m. Det er desuden en god idé at have følgende bilag klar til vedhæftning:
- En motiveret kortfattet ansøgning (max. 1 A4 side), der indeholder en beskrivelse af den eller de musikalske idéer eller de arbejdsopgaver, som legatet søges til samt oplysninger om de seneste års kunstneriske arbejde. Angiv også kort titler og år samt prioritering for de valgte lydeksempler.
- CV.
- Dokumentation for dit kunstneriske arbejde i form af:
a) partitureksempler af nyere dato i pdf-format (max. ca. 25 sider, gerne repræsenterende tre værker)
b) 2-3 lydeksempler i prioriteret rækkefølge af nyere dato, gerne lydskitser (indsendes i mp3 eller i et format, der kan afspilles på Windows Media Player eller Quicktime Player)
c) evt. billedfiler og videoklip (skal kunne afspilles på Windows Media Player eller Quicktime Player)
d) evt. link til hjemmeside med lydeksempler; links skal henvise direkte til den side, hvor dine aktuelle lydklip findes.
Vedhæftede bilag må fylde maksimalt 20 MB i alt.
Når du har indsendt ansøgningenVedr. forårsuddelingen: Du vil få besked om udvalgets afgørelse medio maj.
I løbet af denne periode bliver ansøgningerne klargjort til udvalg, læst og behandlet, og herefter skal afgørelserne bekræftes. Såfremt der er inhabilitetssager skal de igennem yderligere en behandlingsproces.
Hvis du tidligere har modtaget tilskud fra Statens Kunstfond, vil udvalget blive orienteret om dette ved behandlingen af din ansøgning.
Resultatet bliver udmeldt pr. mail og tilskud offentliggjort samlet på kunst.dk.
Benyt en af ansøgningsmulighederne nedenfor.
Hvis ordningen tilbyder e-ansøgning med Digital Signatur, får du en række fordele.
Læs mere om fordelene med Digital Signatur
(Ikke alle ordninger tilbyder dog denne mulighed)
Ansøgningsskema
e-ansøgning med Digital Signatur
e-ansøgning uden Digital SignaturVigtigt om e-ansøgninger:
e-ansøgning er tilpasset følgende internetprogrammer (browsere), som anbefales:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
e-ansøgning kan give problemer i andre browsere.
Tilskudsgiver
Statens Kunstfond
Tonekunstudvalget for Klassisk Musik
Kontakt
Hanne Holdt Madsen
hanhol@kunst
3374 4560
