Arbejdslegater og -stipendier – tonekunstudvalgene i fællesskab

Arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier for skabende kunstnere tildelt af Tonekunstudvalgene i fællesskab under Statens Kunstfond.

* Note: OBS. Ny grænse for vedhæftede bilag på maks. 15 MB.
Ansøgningsfrist
01. feb. 12 *


Hvem kan søge

Komponister inden for det rytmiske og klassiske område.
Støtten retter sig primært mod enkeltpersoner. Hvis flere komponister søger til fælles skabende kompositionsarbejde, skal hver kunstner indsende en separat ansøgning. Af ansøgningsteksten og musikeksempelmaterialet skal det klart fremgå, hvem der har lavet hvad.
Udvalget yder ikke støtte til uddannelsesformål eller til personer, der udelukkende er udøvende musikere.
Der ydes normalt ikke støtte til studerende, der samtidig er under uddannelse inden for det felt, de ansøger om tilskud til – komposition mv. – eller til uddannelsesformål i form af skoleophold i udlandet mv.
Der gives ikke direkte støtte til cd-produktioner, -udgivelser mv.

Formål med ordningen

Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.

  • Arbejdslegater er engangsydelser af varierende størrelse. Et arbejdslegat gives til kunstneren til fortsat kunstnerisk virke.
  • Treårige arbejdsstipendier gives til kunstnere, der via deres hidtidige kunstneriske produktion har vist et særligt kunstnerisk talent. Stipendiet gives til kunstneren til fortsat kunstnerisk virke.

Specielt vedrørende ansøgninger til tonekunstudvalgene i fællesskab:

Nogle typer musik lader sig ikke naturligt rubricere som klassisk eller rytmisk. Det kan skyldes, at musikken befinder sig i et grænseland mellem eller udenfor disse områder. Eller at musikken henvender sig til et blandet publikum eller er skrevet til musikere, der repræsenterer både det klassiske og det rytmiske miljø. Derfor gives der mulighed for, at ansøgninger kan stiles til både Tonekunstudvalgene for Klassisk Musik og Rytmisk Musik i fællesskab.

Eksempler på ansøgninger, som naturligt kan rettes til begge tonekunstudvalg:

  • Musik skrevet af komponister, der bevæger sig mellem klassisk og rytmisk musik.
  • Musik skabt i samarbejde mellem komponister fra de to genrer.
  • Lydkunst, installationer, værker, der ikke har udgangspunkt i instrumental- eller vokalmusik, fx elektronisk musik.
  • Værker, som bygger på radikalt nye instrumentale eller stilistiske udtryk, og som ikke naturligt kan bedømmes ud fra klassiske eller rytmiske parametre.
  • Projekter, som indeholder tværgående formidling af musik i bred forstand. Eksempelvis til børn og unge.
Sådan vurderes din ansøgning

Det overordnede kriterium for alle tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Da udvalgenes midler imidlertid er begrænsede, kan de ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.

Ved tonekunstudvalgenes prioritering af ansøgningerne vurderer udvalgene først og fremmest den kunstneriske kvalitet, men de kan også vælge at tage hensyn til, hvor meget du i øvrigt modtager eller har modtaget i statslig kunststøtte i de senere år i form af direkte kunstnerstøtte fra Statens Kunstfond. Dette skøn foretages for at sikre en nogenlunde rimelig fordeling af kunststøttemidlerne.

Hvem vurderer ansøgningen

Tonekunstudvalgene for Rytmisk Musik og Klassisk Musik består i 2011-2013 af:
Komponist Bent Sørensen (formand)
Komponist og sanger Jens Unmack
Komponist og saxofonist Pernille Bévort
Komponist Hans Gefors
Accordionist Frode Andersen

Hvor meget kan der søges om

Ved ansøgning om arbejdslegat eller treårigt arbejdsstipendium skal der ikke søges om et bestemt beløb. Et treårigt arbejdsstipendium udgør 280.000 kr./år i tre år.

En ansøgning om treårigt arbejdsstipendium vil – såfremt ansøgningen ikke imødekommes – medføre, at ansøgningen efterfølgende bliver behandlet som ansøgning om almindeligt arbejdslegat.

Hvad skal ansøgningen indeholde

Det tager ca. 15 min. at udfylde det elektroniske ansøgningsskema, når du har alle oplysninger klar på forhånd. Det er desuden en god idé at have følgende bilag klar til vedhæftning:

  • En motiveret kortfattet ansøgning (maks. én A4-side), der indeholder en beskrivelse af den eller de musikalske idéer eller de arbejdsopgaver, som legatet søges til samt oplysninger om de seneste års kunstneriske arbejde.
  • CV.
  • Dokumentation for dit kunstneriske arbejde i form af:
    a) 2-3 lydeksempler i prioriteret rækkefølge af nyere dato, gerne lydskitser (indsendes som mp3 eller via link – se d nedenfor).
    b) evt. partitureksempler af nyere dato i pdf-format (maks. 25 sider, gerne repræsenterende tre værker).
    c) evt. billedfiler og videoklip.
    d) evt. link til hjemmeside med lydeksempler; link skal henvise direkte til den side, hvor dine aktuelle lydklip findes.
  • Liste over valgte lydeksempler med angivelse af titel, årstal og komponist.

Vedhæftede bilag må fylde maksimalt 15 MB i alt.

Når du har indsendt ansøgningen

Vedr. forårsuddelingen: Du vil få besked om udvalgets afgørelse medio maj.
I løbet af denne periode bliver ansøgningerne klargjort til udvalg, læst og behandlet, og herefter skal afgørelserne bekræftes.

Svar på ansøgningen bliver udmeldt pr. mail og tilskud offentliggjort samlet på www.kunst.dk.


Vigtigt:
Ansøgninger er tilpasset følgende browsere:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
Det anbefales at benytte en af disse browsere, da ansøgninger kan give problemer i andre browsere.

Bilag - må maks. fylde 15 MB
Info om, hvordan du håndterer bilag til ansøgningen.

Kontakt
Bendt Viinholt Nielsen
bendtv@kulturstyrelsen.dk
33744523







 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen