Projektstøtte til arkitekter eller tegnestuer

Projektstøtte til arkitekter, tegnestuer og andre tildelt af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg.

* Note: Ansøgningsfristen er kl. 23.59. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg indkalder én gang årligt ansøgninger til treårige arbejdsstipendier, arbejdslegater, rejselegater og projektstøtte. Efter fristen 1. februar kan man kun søge om rejselegater. OBS. Ny grænse for vedhæftede bilag på maks. 15 MB.
Ansøgningsfrist
01. feb. 12 *


Hvem kan søge

Arkitekter, tegnestuer o.a. Statens Kunstfond yder ikke støtte til studerende eller til uddannelsesformål i øvrigt.

Formål med ordningen

Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.

Projektstøtte
Projektstøtte gives til en nærmere defineret opgave, som fremmer den kunstneriske dimension i et arkitektonisk projekt.

Visiting Architects
Det overordnede formål med dette initiativ er at give arkitekter, tegnestuer o.a. mulighed for at søge støtte til at udvikle og pleje internationale netværk. For eksempel et samarbejde med eller et besøg hos en tegnestue eller andet arkitektfagligt miljø i udlandet. Eller den anden vej rundt: Danske tegnestuer kan invitere fagligt interessante personer til Danmark. Projekterne kan udfolde sig i tegnestueregi eller i samarbejde mellem forskellige vidensmiljøer og uafhængige kunstnergrupper. Målet er at fremme en faglig udveksling.

Sådan vurderes din ansøgning

Det overordnede kriterium for alle tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Da udvalgets midler imidlertid er begrænsede, kan udvalget ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.

Ved udvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest den kunstneriske kvalitet, men udvalget kan også vælge at tage hensyn til, hvor meget du i øvrigt modtager eller har modtaget i statslig kunststøtte i de senere år i form af støtte fra Statens Kunstfond. Dette skøn foretages for at sikre en nogenlunde rimelig fordeling af kunststøttemidlerne.

Ang. Visiting Architects
Et krav til ansøgning om støtte under Visiting Architects er, at den faglige inspiration og viden som genereres, bliver formidlet til en bredere faglig kreds og/eller til offentligheden.

Hvem vurderer ansøgningen

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg har i perioden 2011-2013 følgende sammensætning:
arkitekt Lars Juel Thiis (formand)
arkitekt Dan Stubbergaard
arkitekt Anette Brunsvig Sørensen

Hvor meget kan der søges om

Du kan danne dig et indtryk af typiske beløbsstørrelser i listen Hvem har fået tilskud

Ang. Visiting Architects
Arkitekturudvalget kan støtte rejse- og ophold og efterfølgende formidlingsaktiviteter.

Hvad skal ansøgningen indeholde

Det tager ca. 15. min. at udfylde det elektroniske ansøgningsskema, når du har alle oplysninger klar på forhånd. For eksempel skal bankoplysninger indtastes i skemaet. Det er desuden en god idé at have følgende bilag klar til vedhæftning:

  • Projektbeskrivelse indeholdende formål, tidsplan, projektdeltagere, kontaktperson, formidlingsplan, ansøgt beløb, budget og finansieringsplan
  • CV på projektets kontaktperson
  • Dokumentation af kunstnerisk virke i form af billedfiler eller link til hjemmeside
  • Kopi af aftale med udenlandsk samarbejdspartner (ved Visiting Architects)

Vedhæftede bilag må max fylde 15 MB i alt.

CPR- eller CVR-nummer
Bemærk at de angivne oplysninger om CPR/CVR-nummer og bankoplysninger oplyst i ansøgningen bliver brugt i forbindelse ved udbetalingen af legatet. Du skal oplyse dit CPR-nummer i ansøgningen eller hvis du har et enkeltmandsfirma, er det muligt at få legatet udbetalt via CVR-nummeret.

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail.

Ved forårsuddelingen vil du få besked om udvalgets afgørelse medio maj. Efter ansøgningsfristen bliver ansøgningerne klargjort til udvalg, udsendt, læst og behandlet og herefter skal afgørelserne bekræftes. 

Svar på ansøgningen bliver udmeldt pr. mail og tilskud offentliggjort samlet på www.kunst.dk.

Ansøgningsskema

AnsøgningAnsøgning


Vigtigt:
Ansøgninger er tilpasset følgende browsere:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
Det anbefales at benytte en af disse browsere, da ansøgninger kan give problemer i andre browsere.

Bilag - må maks. fylde 15 MB
Info om, hvordan du håndterer bilag til ansøgningen.

Tilskudsgiver
Statens Kunstfond
Arkitekturudvalget

Kontakt
Eva Jensen
evajen@kunst.dk
33 74 50 52







 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen