Bestillingsværker og komponisthonorarer – Tonekunstudvalgene i fællesskab

For orkestre, ensembler, musikere eller institutioner til komponisthonorarer i forbindelse med bestillingsværker.

* Note: OBS. Ny grænse for vedhæftede filer på maks. 15 MB.
Ansøgningsfrist
Løbende *


Hvem kan søge

Orkester, ensemble, musiker eller institution, som ønsker at opføre det nye bestillingsværk. Bestilleren/ansøgeren skal have truffet aftale med kunstneren/komponisten, som skal have accepteret opgaven og bestillingen. Udenlandske bestillere kan også søge.

Statens Kunstfonds tonekunstudvalg yder normalt ikke støtte til komponister, der samtidig er under uddannelse indenfor det felt, de ansøger om tilskud til – komposition mv. eller til uddannelsesformål i form af skoleophold i udlandet, debutkoncerter mv. Der gives ikke direkte støtte til cd-produktioner, -udgivelser mv.

Formål med ordningen

Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at yde økonomisk støtte til komponisthonorarer i forbindelse med bestillingsværker.

Specielt vedrørende ansøgninger til tonekunstudvalgene i fællesskab:

Nogle typer musik lader sig ikke naturligt rubricere som klassisk eller rytmisk. Det kan skyldes, at musikken befinder sig i et grænseland mellem eller udenfor disse områder. Eller at musikken henvender sig til et blandet publikum eller er skrevet til musikere, der repræsenterer både det klassiske og det rytmiske miljø. Derfor gives der mulighed for, at ansøgninger kan stiles til både Tonekunstudvalgene for Klassisk Musik og Rytmisk Musik i fællesskab.

Eksempler på ansøgninger, som naturligt kan rettes til begge tonekunstudvalg:

  • Musik skrevet af komponister, der bevæger sig mellem klassisk og rytmisk musik.
  • Musik skabt i samarbejde mellem komponister fra de to genrer.
  • Lydkunst, installationer, værker, der ikke har udgangspunkt i instrumental- eller vokalmusik, fx elektronisk musik.
  • Værker, som bygger på radikalt nye instrumentale eller stilistiske udtryk, og som ikke naturligt kan bedømmes ud fra klassiske eller rytmiske parametre.
  • Projekter, som indeholder tværgående formidling af musik i bred forstand. Eksempelvis til børn og unge.
Sådan vurderes din ansøgning

Ved udvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest den kunstneriske kvalitet sammenholdt med det ansøgte formål mv. Men udvalget kan også vælge at tage hensyn til, hvor meget du i øvrigt modtager eller har modtaget i statslig kunststøtte i de senere år i form af direkte kunstnerstøtte fra Statens Kunstfond. Dette skøn foretages for at sikre en nogenlunde rimelig fordeling af kunststøttemidlerne.

Større organisationer forventes at medfinansiere bestillinger. Ansøgningen bør så vidt muligt indsendes senest seks måneder før projektets afvikling/uropførelse af værket. Hvis ikke kan der ikke forventes finansiering/tilskud på mere end 50 % af komponisthonoraret.

Hvem vurderer ansøgningen

Tonekunstudvalgene for Klassisk og Rytmisk Musik består i perioden 2011-2013 af:

Komponist Bent Sørensen (formand)
Komponist Hans Gefors
Accordionist Frode Andersen
Saxofonist Pernille Bévort
Komponist og sanger Jens Unmack

Hvad skal ansøgningen indeholde

Vi anbefaler, at du orienterer dig i det elektroniske ansøgningsskema til højre.

Ansøgningen skal indeholde

  • Oplysninger om komponisten og dennes produktio.
  • Oplysninger om værkbestillingen (projektbeskrivelse, uropførelsesdato, varighed, besætning mv.)
  • Dokumentation for komponistens arbejde i form af relevant kompositionseksempel/-eksempler (i alt højst tre) af nyere dato som henvisning til konkret værk (værker) på hjemmeside, lydeksempler gerne skitser (mp3 eller et format, der kan afspilles på Windows Media Player eller Quicktime Player), evt. partitur (pdf-format), billedfiler eller videoklip (i format, der kan afspilles på Windows Media Player eller Quicktime Player).

Vedhæftede bilag må maksimalt fylde 15 MB i alt.

Når du har indsendt ansøgningen

Der kan ventes svar på ansøgningen efter 1-2 måneder. Under forårsuddelingen februar-maj dog op til tre måneder.

Eventuelt yderligere indsendt materiale vil ikke indgå i vurderingen. Efter ansøgningsbehandlingen vil bilagsmaterialet blive makuleret (slettet).

Ansøgninger, der ikke indeholder de krævede oplysninger, vil ikke blive behandlet.

Ansøgningsskema

AnsøgningAnsøgning


Vigtigt:
Ansøgninger er tilpasset følgende browsere:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
Det anbefales at benytte en af disse browsere, da ansøgninger kan give problemer i andre browsere.

Bilag - må maks. fylde 15 MB
Info om, hvordan du håndterer bilag til ansøgningen.

Kontakt
Hanne Holdt Madsen
hanhol@kulturstyrelsen.dk
33744560







 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen