Jeppe Aagaard Andersen, f. 1952

Modtager af hædersydelse, tildelt i 2015 / Arkitektur

Begrundelse for indstillingen

Landskabsarkitekten Jeppe Aaagaard Andersen indstilles til at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse med følgende motivering;

Jeppe Aagaard Andersen har gennem sit mangeårige virke vist et beundringsværdigt højt kunstnerisk niveau og en usvækket vedholdenhed.

Jeppe Aagaard Andersens arbejder har fra begyndelsen været præget af nybrud og forståelse for nuets nødvendighed, alle præget af enkelhed og klarhed i motivvalg og udførelse.

Ligeledes har Jeppe Aagaard Andersens fornemmelse for landskabsfagets overvældende betydning som det, der er grundlag for al anden menneskelig foretagsomhed, været klar og tydelig, en forståelse, der nu viser sig overalt som en nødvendighed for vor fortsatte eksistens på jorden.

Jeppe Aagaard Andersen er tilknyttet arkitektskolen i Oslo som professor og videregiver på denne måde sin store viden til kommende generationer.

For dette store og stringente arbejde, indstilles Jeppe Aagaard Andersen til Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)