Gitte Villesen, f. 1965

Modtager af hædersydelse, tildelt i 2012 / Billedkunst

Begrundelse for tildeling

Den personlige fortælling og den personlige selvfremstilling er i centrum i Gitte Villesens kunst, hvor det handler om skæve eksistenser og skævheder i den moderne eksistens generelt. I semi-dokumentariske videoer og installationer tegner hun portrætter af almindelige mennesker, der alle viser sig ikke at være så almindelige eller gennemsnitlige endda.

Gitte Villesens portrætter bliver til i et tæt samarbejde mellem kunstneren og den portrætterede. Hun opsøger og filmer sine hovedpersoner i deres trygge, hjemlige omgivelser og deltager selv på videoerne med bl.a. kommentarer og spørgsmål. Værkerne afspejler både i den upolerede æstetik og den åbenhjertige dialog netop den fortrolighed og intimitet, det skaber mellem de involverede parter, at Villesen fører selv kameraet og deltager i fortællingen frem for at instruere den.

I Villesens værker styrer den portrætterede fortællingen om sit liv og sine erfaringer - og i sidste ende vælger han også, hvordan han vil fremstille sig selv foran kameraet og beskueren. Men Villesen vælger det ofte banale afsæt for portrættet og fortællingen. Derved viser hun, at selv de mest banale handlinger afslører sider af vores identitet, og at hverdagens ritualer og gøremål gennemsyres af følelser, erindringer, associationer og bevæggrunde, der overskrider det almene.

Villesens værker og måden hun arbejder på adskiller sig grundliggende fra den klassiske dokumentar ved, at der ikke bliver præsenteret et problem eller en løsning. Der er mennesker der agerer foran kameraet, deriblandt Villesen selv og på den måde udspiller fortællinger sig. Villesen normaliserer ikke de situationer der skildres, men på den anden side bliver de heller ikke sensationelle. F.eks. er der en scene i Juju, white Magic hvor der som et led i en jujuceremoni bliver spist glasskår fra knuste elpærer. Villesen er tydelig utilpas ved situationen. Hendes ageren i situationen neutraliserer den ikke, eller eksotiserer den, men gør den virkelig. Hendes fintfølende og humoristiske tilgang til mennesker gør dem virkelige for os, og viser os, at mennesker i sandhed er forskellige.

Vi føler os privilegerede i mødet med de mennesker som Villesen involverer sig med. For det er ikke professionelle møder, men møder mellem mennesker der prøver at dele deres respektive hjørner af virkeligheden med hinanden. Videoen Juju, white magic, 2007, giver os en indsigt som på samme tid skaber afstand og nærhed. På samme tid som vi nærmer os Amadou som person, bliver det tydeligt for os at den virkelighed han lever i er ganske forskellige fra vores, men at det ikke nødvendigvis skiller os afgørende ad. 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)