13 rigtige om Statens Kunstfond og inhabilitet

Spillestedet Tubinen. Foto: Jakob Lerche.

1. Hvor mange penge råder fonden over?

I 2017 er der afsat 540 millioner kroner til fremme af kunst i Danmark og dansk kunst i udlandet. Det er mere end nogen anden dansk fond giver til kunst. 

Fordelingen af fondens midler mellem kunstarterne billedkunst, litteratur, kunsthåndværk, design, musik og scenekunst, film og arkitektur er på forhånd fastlagt på finansloven. Det sikrer blandt andet, at alle kunstarter tilgodeses, og at man fremmer kunst til gavn for borgere i hele landet.

2. Hvem bestemmer, hvilke projekter og kunstnere, der får pengene?

Der er i alt 12 forskellige udvalg i Statens Kunstfond. Her behandles ansøgninger til både projekter og legater indenfor de forskellige kunstarter. Cirka 15 procent af midlerne går til arbejdslegater til kunstnere.

3. Hvem sidder i udvalgene?

I hvert udvalg sidder tre til syv udvalgsmedlemmer. Alle medlemmer er udpeget på baggrund af deres kunstfaglige ekspertise, fordi Statens Kunstfond skal sikre at danskernes skattekroner bliver brugt på kunst af høj kvalitet. Derfor er det helt bevidst, at udvalgene udgøres af professionelle og fagligt kompetente mennesker med en opdateret viden om, hvad der bevæger sig i de kunstneriske miljøer. Nogle er selv kunstnere, mens andre fx er undervisere eller arbejder på relevante institutioner (spillesteder, museer, teatre osv.)

4. Hvem udpeger udvalgene?

Medlemmerne er udpeget af henholdsvis Statens Kunstfonds Repræsentantskab og af kulturministeren for en fireårig periode.

5. Hvad får udvalgsmedlemmerne i løn?

Udvalgsmedlemmerne får et vederlag, som er fastsat efter de statslige regler. Størrelsen på vederlaget varierer alt efter ansvarsområde og omfang af arbejdet. På udvalgenes sider her på kunst.dk, kan du se, hvor meget hvert enkelt medlem modtager i vederlag om året.

6. Har udvalgsmedlemmer så nemmere ved at få støtte end andre ansøgere?

En ansøgning fra et udvalgsmedlem behandles på lige fod med alle andres – ud fra de formelle og kunstneriske krav, der stilles til ansøgningerne. Man kan dog ikke søge om arbejdslegater i sit eget udvalg, men alle medlemmer har mulighed for at søge projektstøtte enten i eget udvalg eller i andre udvalg i fonden.

7. Ville det ikke være bedre, hvis udvalgsmedlemmer slet ikke kunne søge?

Det er ikke meningen, at udvalgsmedlemmerne skal sætte deres kunstneriske produktion på standby, når de sidder i Statens Kunstfond. De sidder der i en kort periode og skal have mulighed for at fortsætte deres kunstneriske virke. Derfor er de projekter, de selv er involveret i, også berettiget til at søge støtte. 

8. Hvad gør et udvalg, hvis det skal behandle en ansøgning fra et af udvalgets medlemmer?

Det pågældende udvalgsmedlem deltager ikke i behandlingen af sin egen ansøgning, men træder udenfor døren. Det er fortsat projektets kunstneriske kvaliteter, der er afgørende for, om det kan støttes, og den beslutning står resten af udvalget inde for at træffe.

9. Hvad vil det sige, at et udvalgsmedlem erklærer sig inhabilt?

Muligheden for at erklære sig inhabil er et tegn på, at systemet fungerer og er sikret mod nepotisme. Når man er inhabil, betyder det, at man er for tæt på sagen, fx fordi man selv eller ens nære familie eller nære venner har en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Mange udvalgsmedlemmer vil opleve at være inhabile i en eller flere sager , mens de sidder i Statens Kunstfond. Blandt andet fordi de har et bredt netværk indenfor de forskellige kunstformer. I juridisk forstand er det ikke et problem at være inhabil, og der er klare regler for, hvordan inhabiliteten skal håndteres.

10. Hvad er befolkningens garanti for at tingene foregår efter bogen?

Alle ansøgninger behandles efter helt normal praksis i overensstemmelse med forvaltningsloven. Udvalgssekretærerne er embedsmænd og de sidder med til møderne blandt andet for at sikre, at forvaltningsloven følges til punkt og prikke.

11. Hvorfor er der sager om inhabilitet i Statens Kunstfond?

Der er jævnligt eksempler på at udvalgsmedlemmer må erklære sig inhabile, fordi de har et nært forhold til en ansøger eller har en form for økonomisk samarbejde med dem. Det er en konsekvens af, at udvalgene udgøres af professionelle og fagligt kompetente mennesker med en opdateret viden om, hvad der bevæger sig i de kunstneriske miljøer.

12. Er det et problem at være inhabil?

Det er ikke et problem for Statens Kunstfond, at udvalgsmedlemmer er inhabile i forhold til specifikke ansøgninger eller ansøgere. Det betyder blot, at udvalgsmedlemmet ikke selv deltager i behandlingen af den pågældende ansøgning, netop for at forebygge nepotisme og vennetjenester.

13. Hvad gør Statens Kunstfond for at sikre åbenhed omkring uddelingerne?

Her på kunst.dk ligger alle oplysninger om tildelinger, kriterier for støtte, sager med inhabilitet, referater fra alle møder i udvalgene og bestyrelsen og så videre frit tilgængeligt. Fordi det er en offentlig myndighed kan man søge om aktindsigt.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)