Window for Dialogue - فرصة للحوار

 

Window for Dialogue er udviklet af Nik Tao i forbindelse med tredje runde af open call, kunst i det offentlige rum. Ideen er en direkte konsekvens af nutids kulturens politiske globalisering og internettet som netværks dannende offentlig sfære.

Illustration fra "Window for Dialogue - فرصة للحوار" ved Nik Tao.

Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul

I et udstillings vindue i København projekteres live video optagelser af et gadebillede i Kabul. Samtidigt optages der video fra samme vindue i København og optagelsen fremvises live i et udstillings vindue i Kabul. Der opstår således et digitalt vindue til beskuelse af det offentlige rum og en mulighed for direkte visuel kommunikation mellem de to byer. Beskueren vil få en oplevelse af at stå på gaden i sin hovedstad, med alt hvad det indebære af kulturelle former, og se ind i et fuldstændigt anderledes offentligt rum samtidigt med at hun vil være tilstede igennem sit projekterede billede i det fremmede. Højtalere og mikrofoner er instaleret på vindusfacaderne så også tale og gadelarm forvrides ind mellem de to gaderum. 

Functional site: Internettet som offentlig ingenmandsland

De projekterede livestream billeder på gaderne i København og Kabul ledsages af et tredje vindue for dialog. På internettet vil der blive oprettet en blog hvor mere dybdegående og synlig kommunikation kan foregå. Bloggen vil blive adgangs begrænset til kun at omfatte brugere i Afghanistan og Danmark og alt tekst vil blive oversat til Dansk og Dari. På trods af at internettet i stigene grad er under national censur vil det i dette projekt bliver opfattet som et offentligt rum i demokratisk forstand. Internettet opfattes i Window For Dialogue ikke som en kulturel og politisk neutral zone men i høj grad som et vestligt projekt med en arvemasse fra oplysningstiden. Der vil blive etableret internet profiler af udvalgte indbyggere i Kabul og København på hjemmesiden som vil danne et nuanceret billede af to to byers politiske og kulturelle sfære og derigennem stimulere diskussion og danne kontekst. Dialogen kan være om hvad som helst men forventes at blive intens og præget af modstridende kulturelle synspunkter. Det er vores håb at dialogen kan fremme forståelse og derigennem både belyse det fremmede og befordre refleksion over vores egen kultur. Projektet illustrerer utilstrækkeligheden af en national defineret offentlig sfære og bærer vidne om hvor tynd den kulturelle væg er blevet imellem offentlige rum. 

Klik på billedet for at se illustrationen i korrekt størrelse.
Klik på billedet for at se illustrationen i korrekt størrelse.

Klik på illustrationerne for at se dem i fuld størrelse.

Publikum: Aktør i eget liv.

Omdrejnings punktet for Window for Dialogue er publikum, der på engang udgør beskuer og motiv. Værket bliver til gennem en brugergenereret proces hvor kun de ydre rammer er bestemt på forhånd og det er op til tilskuerne at udforske mulighederne i installationen.Vi ønsker at overraske publikum med kunst i deres hverdags omgivelser. Vi mener at det uforbeholdne møde er vigtigere end et forudsigeligt og forberedt møde med kunsten som det typisk opleves i kunstinstitutionerne. Ansporet af en oprigtig nysgerrighed og en trang til at fremføre deres synspunkter håber vi på at inkorporere et nyt publikum i projektet. 

Kunst med kant og mening:

Der er tale om politisk kunst, en reaktion mod "art as accessories for the party people" og den stadige afpolitikalisering, objektiligørelse og idealisering af kunst. Beskuerens rolle fremhæves intensivt og opfattes som kernen i kunstværkets Raison d'être, Værket der ikke er andet end virkeligheden selv, bliver kunst i det øjeblik det opleves af beskueren som et æstetisk udtryk. Motivet er virkelighedens udfoldelse i det udlevede rum. Det er ikke nødvendigt med flere lag af fortolkning og illustration, i stedet henledes beskueren til at se dybere ind i den ukogte virkeligheds umiddelbare såledeshed. 

Sidst opdateret af Morten Nybo d. 06.01.10

Del |
Open Call Idébank

Denne side er den del af projektet Open Call. Her præsenterer kunstnerne de udvalgte idéforslag.

Se alle de udvalgte forslag i Idébanken

Læs mere om Open Call


Klik på billedet for at læse den uddybende projektbeskrivelse direkte på din skærm.
 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen