På cykel gennem Ukraine

Statens Kunstfonds Kunsthåndværk- og Designudvalg har præmieret tekstildesigneren Anne Mette Larsen med 25.000 kr. for en film, der dokumenterer hendes inspirationsrejse på cykel tværs igennem Ukraine.

Videoen ”31 dage i maj 2009” præmieres med følgende begrundelse:

”En lidt usædvanlig præmiering for et ganske usædvanligt projekt. Væver og tekstildesigner Anne Mette Larsen har i sommeren 2009, med rejselegat fra Statens Kunstfond i lommen, været på cykeltur fra Lviv til den russiske grænse. Denne præmiering gives for den rapport, Kunstfonden modtog efter endt rejse.”

Se videoen på Anne Mette Larsens hjemmeside

Derudover har Kunsthåndværk- og Designudvalget præmieret følgende værker:

Bente Hansen for værket ”På Stranden” på udstillingen Keramiske Veje på Sophienholm / 50.000 kr.
Tora Urup for værket Lysestage / 25.000 kr.
Margrethe Odgaard for dugen ”Fold-Unfold” / 25.000 kr.
Bo Bonfils og Jane Reumert for ”Ildsted” / 50.000 kr.
e-types, fotograf Casper Sejersen og gravør Martin Mörck for ”Dronning Margrethe frimærke” / 50.000 kr.
Ann Linneman, i samarbejde med Paul Scott, for kaffe/testellet ”Landscape Blue”/ 25.000 kr.
Tegnestuen NR2154, Troels Faber og Jacob Wildschiødtz for Cop 15 bomærke / 50.000 kr.
Peter Hiorth-Lorenzen og Johannes Foersom for bænken ”Everybody” på SE 2009 / 50.000 kr.

Læs udvalgets begrundelser for samtlige præmieringer i 2009

Kunsthåndværk- og Designudvalget består i perioden 2008-2010 af Louise Campbell (fmd.), Bess Kristoffersen og Thomas Dickson.

Sidst opdateret af Benjamin Enzenberg d. 18.01.10.

Del |
 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen