
Open Calls tredje og sidste runde offentliggjort
Af de 114 indsendte projektforslag til Open Call 3 har 15 sikret sig en plads i Open Call Idébanken.
Udvalget udtaler herom:
"Udvalget har blandt projektforslagene mødt en vidtrækkende variabel af mulige undersøgelsesområder for den kunstner, der vælger at forholde sig til det sammensatte offentlige rum. Udvalget har også derfor valgt at vise denne spredning i sin præmiering. Og dermed samtidig, i denne sidste runde af Open Call-projektet, at fremhæve den frodighed, risikovillighed og stærke udvikling, der kendetegner dette kunstneriske undersøgelsesfelt.”
Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum håber, at Open Call og helheden af alle de præmierede forslag, har understøttet og inspireret til en fortsat fremtidig videreudvikling af kunstneriske strategier for det offentlige rum.
Se de 15 forslag fra Open Calls tredje runde
Sidst opdateret af Morten Nybo d. 19.01.10.
