Netværk for turnéteater for voksne

 

Statens Kunstråds Scenekunstudvalg har taget initiativ til etablering af et turnénetværk for at skabe en koordineret indsats, der skal styrke voksenturnéområdet. Målet er at skabe gode muligheder for, at nyskabende og eksperimenterende voksenturnéteater kan komme ud i hele landet.

Scenerne
Netværket består af en række scener, som er udvalgt af Scenekunstudvalget, foreløbig er mere end 30 scener optaget. Udvalget optager løbende nye scener i netværket.

Se listen over scener/spillesteder optaget i netværket

Læs om, hvordan man bliver optaget i netværket (scener/spillesteder)

Forestillingerne
Turnénetværket udvælger i sin kreds en række forestillinger, som skal turnere minimum 20 spilledage på netværkets scener.

For at en forestilling kan præsenteres i turnénetværket, skal den høre under Statens Kunstråds Scenekunstudvalgs støtteområde. Det vil sige:al professionel opsøgende scenekunst for voksne, bortset fra det Det Kongelige Teater, Folketeatret.dk, Den Jyske Opera, Peter Schaufuss Balletten, Københavns Teater samt landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg (Teaterlovens § 18).

Koordinering af netværkets aktiviteter

Scenekunstudvalget har bevilget tilskud til en koordinator af netværkets aktiviteter, og der er oprettet en IT-platform til netværkets interne kommunikation og udvælgelse af forestillinger. Netværkets medlemmer kan via IT-platformen foreslå forestillinger; invitere producenter ind med præsentation af forestillingsmateriale m.v.

For yderligere information om koordination af netværkets aktiviteter:

Koordinator Dorthe Skøtt Bébe på e-mail  info@remove-this.turneteater.dk eller telefon 2129 1767

Underskudsgaranti til scenerne
Statens Kunstråds Scenekunstudvalg yder en underskudsgaranti til scenerne optaget i turnénetværket.

Se beskrivelsen af underskudsgarantien


Sidst opdateret af annsou d. 29.11.11

Del |
 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen