Om tilskud - scenekunst
Statens Kunstfonds Film- og scenekunstudvalg
Udvalget yder arbejdslegater, rejselegater og 3-årige stipendier til skabende kunstnere inden for film og scenekunst. Film- og scenekunstudvalget giver ikke tilskud til produktioner eller bestillingshonorarer. Kunststyrelsens Scenekunstcenter er sekretatiat for Film- og scenekunstudvalget.
Læs mere om udvalgets arbejde
Statens Kunstråd
Statens Kunstråd yder tilskud til tværkunstneriske projekter. Her kan man finde puljer til: Børns møde med kunst (huskunstnerordningen), Forsøg med kulturskoler. Musikdramatisk udvalg er et udvalg under Statens Kunstråd, udvalget er sammensat af to medlemmer fra Musikudvalget og to fra Scenekunstudvalget. Musikdramatisk udvalg yder tilskud til musikdramatik herunder kabaretprojekter. Kunststyrelsen er sekretariat for Statens Kunstråd.
Se medlemmer af Statens Kunstråd
Statens Kunstråds Scenekunstudvalg
Udvalget arbejder med hele scenekunstområdet, der ud over teater f.eks. også rummer dans og performance. Udvalget giver projekt- og driftstilskud og beslutter desuden, hvem der skal med i turnégarantiordningen for voksenteater. Kunststyrelsens Scenekunstcenter er sekretariat for Statens Kunstråds Scenekunstudvalg.
Læs om Scenekunstudvalgets arbejde
Refusionsordningen
Kunststyrelsens Scenekunstcenter er sekretariat for Refusionsudvalget og udbetaler refusion af kommuners udgifter til køb af børne- og voksen opsøgende teater (Teaterlovens §25).
Læs mere om Refusionsordningen
Andet
Kunststyrelsens Scenekunstcenter og Administrationscenter administrerer tilskud til Billetkøbsordningen (formidlingsordningen) og forskellige institutioner på scenekunstområdet.
Læs mere om teatre og institutioner
Læs mere om Billetkøbsordningen
Sidst opdateret af Morten Nybo d. 21.05.10 Ansvarlig: Nana Olivia Brings Jacobsen
Forskellen på Statens Kunstfond og Statens Kunstråd
Statens Kunstfonds Film- og Scenekunstudvalg yder støtte til skabende kunstnere: arbejds- og rejselegater, præmieringer mm. Kunstfonden yder altså ikke projekttilskud.
Statens Kunstråd og Statens Kunstråds Scenekunstudvalg yder projekt- og driftstilskud, disse tilskud kan inkludere arbejdsløn, men de yder ikke arbejdslegater.
