Stor efterspørgsel efter kunst fra hele landet

08. september 2015

Institutionerne har alle søgt om at låne kunst gennem Statens Kunstfonds såkaldte deponeringsordning. Ordningen har til formål at give borgere landet over mulighed for at opleve samtidskunsten, hvor de færdes. Det kan f.eks. være på skoler, biblioteker eller sygehuse.

Kunstværkerne kommer rundt i mange egne af Danmark. Der er 16 modtagerinstitutioner i Jylland, 11 fra Sjælland, tre fra Fyn og en på Bornholm.

Se kort der viser, hvordan institutionerne fordeler sig geografisk.

Antallet er institutioner, der har søgt om at modtage kunst, er steget markant siden 2012. Til den første ansøgningsfrist i 2013 var der 39 ansøgere, mens der i 2012 var i alt 9.
Den stærkt voksende interesse for at låne kunst kan hænge sammen med, at Statens Kunstfond i januar lancerede websitet voreskunst.dk, hvor potentielle lånere både kan se de kunstværker, der kan lånes, og søge om lån af bestemte værker.

Blandt modtagerne er Fredericia Gymnasium og Odense Universitetshospital. På Fredericia Gymnasium arbejder lærerne bevidst med at aktivere de udlånte værker gennem undervisningen.

Rektor for Fredericia Gymnasium Poul Erik Madsen udtaler:
”Det særegne ved at få værker ud på en uddannelsesinstitution er, at vi har mulighederne for at lade eleverne arbejde direkte med værkerne – det gør det dynamisk og spændende. Jeg ser rigtig mange muligheder fremadrettet, da der på gymnasiet er en stor gruppe af lærere, der synes, at det er spændende at arbejde med kunsten.”

Ledende oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen fra Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital, glæder sig over at patienterne fremover kan se på farvemættede værker af Thorgej Steen Hansen:
"Vi er vældigt tilfredse med at få de tildelte værker som udsmykning her på vores afdeling. Jeg er sikker på, at både patienter og ansatte vil få stor glæde af Thorgej Steen Hansens kunstværker."

Statens Kunstfond vil i den kommende tid udvide formidlingen af ordningen via facebook. Her vil man via kunst.dk’s facebook-side kunne følge med i, når nye værker indkøbes og gøres tilgængelige for lån.

Om deponeringsordningen

Alle institutioner med offentlig adgang kan søge Statens Kunstfond om lån af kunstværker. Der kan søges to gange om året. Næste ansøgningsfrist er 15. juni.

Se værker der kan lånes på vores.kunst.dk

Se ansøgningsvejledningen på kunst.dk

Kunstværkerne indkøbes løbende af Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og legatudvalg og Statens Kunstfonds Kunsthåndværk og Designudvalg.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)