Kunst i forbifarten

Statens Kunstfond har stået for at udvælge de fem kunstnere, som skal skabe værker til Københavns nye metrolinje. Det er et stort anlagt og ambitiøst projekt.

27.4.2017
Søren Taaning, formand for Legatudvalget for Billedkunst, fortæller om samarbejdet med Metroselskabet i forbindelse med at fem kunstnere er udvalgt til at udsmykke den nye Sydhavnsmetro. Foto:Statens Kunstfond.
Søren Taaning, formand for Legatudvalget for Billedkunst,  fortæller om samarbejdet med Metroselskabet i forbindelse med at fem kunstnere er udvalgt til at udsmykke den nye Sydhavnsmetro. Foto:Statens Kunstfond.

Blandt andet fordi det er første gang, at kunsten indtænkes i et så komplekst byggeri helt fra starten. Søren Taaning, formand for Legatudvalget for Billedkunst, fortæller her om udvalgets overvejelser og om arbejdet med udviklingen af kunstprojekterne til Sydhavnslinjen.

Hvorfor skal der være kunst på metrostationerne?

Kunsten kan tilføje en helt ny dimension til det at bevæge sig. Med kunst i metroen giver vi fælles kunstoplevelser til 15,5 millioner rejsende om året. Metroprojektet handler jo overordnet om at forbinde steder og om at skabe en lys og venlig transportkorridor, så mennesker kommer hurtigt og sikkert frem. Kunstnerne interesserer sig for de mennesker og den identitet og historie, som udspiller sig undervejs. Metroen binder byen sammen. Kunsten skaber yderligere et socialt rum, der binder mennesker sammen. 

Se eksempelvis Christian Schmidt Rasmussens forslag til vægmalerier: ”Ud af barndommen (den sejrende Ikaros)” og ”Pegasus vågner”. Kunstneren bor selv i Sydhavnen, og hans billedunivers binder verdensrum og lokale anekdoter og fortællinger sammen. Hans kunst i metroen giver de rejsende under jorden en oplevelse af miljøet omkring Mozarts Plads, men den lægger også et ekstra lag til identiteten i lokalområdet.

Hvorfor valgte Statens Kunstfond at gå ind i et samarbejde med Metroselskabet om kunst til Sydhavnslinjen?

Vi tror, at kunsten kan gøre en kæmpe forskel i det offentlige rum. Men det kræver modige og visionære samarbejdspartnere for, at vi kan folde mulighederne ud. Metroselskabet turde gå nye veje, og man kan jo allerede nu forudsige, at vi med de fem stationer får noget helt unikt i en dansk sammenhæng. Her kommer nutidig teknik, kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed. Folk vil komme, ikke kun for at beundre arkitektur og teknik, men også for at se banebrydende eksempler på, at en station igen kan indtage en central plads i den lokale bevidsthed. 

Hvordan har I udvalgt kunstnerne til idékonkurrencen?

Ambitionen har været at sikre høj kvalitet og en stor variation, så vi foreslog Metroselskabet at afholde en idékonkurrence for at få mange gode bud på bordet. I Legatudvalget for Billedkunst begyndte vi med at udarbejde en liste med først 20 kunstnernavne, som vi mente både var interessante og væsentlige at satse på. Listen blev så kogt ned til 10 kunstnere, som hver især repræsenterer forskellige måder at arbejde med kunsten på – fra det helt materielle og håndværksorienterede til det mere konceptuelle. Vi har bevidst valgt kunstnerne, som arbejder med forskellige medier: fra maleri over fotografi og video til relief og skulptur, og de repræsenterer forskellige tankegange og erfaringer. 

Hvad har I lært af samarbejdet med Metroselskabet, som kan bruges fremadrettet? 

Det har haft helt afgørende betydning, at Metroselskabet inviterede os indenfor i dette kæmpe maskineri på et tidligt tidspunkt i byggefasen, mens metrostationerne stadig var på tegnebrættet, og projektet endnu ikke var gået i udbud. Det har givet et kæmpe udviklingsrum for kunsten. Og når man tænker kunst, arkitektur og teknik sammen fra starten af, kan vi få meget mere ud af de samme penge. 

Jeg håber, at andre beslutningstagere vil lade sig inspirere af dette samarbejde. Vi er i Statens Kunstfond klar til at modtage ansøgninger fra alle offentlige aktører, der kan forestille sig, at samtidskunst kan bidrage til for eksempel nye perspektiver, øget kvalitet i de fysiske rammer, tværfaglige udviklingsprocesser, sammenhængskraft, sociale fællesskaber eller noget helt andet.

Har der ikke været nogen betænkeligheder fra Statens Kunstfonds side? 

Vi så det som en enestående mulighed, men vi var også skeptiske, fordi der ikke var afsat en øre til kunst i metrobyggeriets milliardbudget. I Danmark er der desværre ikke tradition for, som i Norge og Sverige, at staten og kommunerne afsætter penge til kunst som en integreret del af store anlægs- og infrastrukturprojekter som eksempelvis metroprojektet eller Femern Bælt-forbindelsen. 

Uden de to private fonde – Villum Fonden og Det Obelske Familiefond – ville dette projekt ikke kunne lade sig gøre.

Hvad ville være det næste store drømmeprojekt for Statens Kunstfond?

Kunst i kommunen – som en strategisk indsats. Det kunne være et samarbejde med en eller flere kommuner, der tør afprøve nye formater og vil inddrage kunst og kunstnere i en mere helhedsorienteret tænkning i udviklingsstrategierne for offentlige rum. Det kunne for eksempel være en særlig satsning i en større eller mindre by. Vi tror på, at borgere og kommune såvel som kunstnere kan have gensidigt udbytte af hinanden, når det kommer til lokalt at skabe mere levende rum, steder, byer.

Vi vil gøre det nemmere at forestille sig stedsspecifik samtidskunst i hele sin spændvidde som en del af parkeringspladsen, ved indkøbscenteret, på politistationen, i jobcenteret, det offentlige toilet eller i børnehaven. Kort sagt samtidskunsten som den kan udfolde sig som del af nye bygge- og anlægsprojekter, sociale projekter eller i allerede eksisterende institutioner.

Siden er sidst opdateret: 27.4.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)