Premiere på vinderfilm i
Statens Kunstfonds arkitekturkonkurrence
”Kan vi tegne et nyt land?”

3. december offentliggjordes vinderfilmene fra Statens Kunstfonds Arkitekturudvalgs konkurrence.

28. september 2016

Hvordan kan vi bruge klimaudfordringerne, affolkningen af landdistrikterne og de øvrige markante udfordringer som en ressource i udformningen af det fremtidige Danmarks fysiske omgivelser?
Det er afsættet for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalgs konkurrence ”Kan vi tegne et nyt land?”, hvor de fem vinderforslag nu præsenteres på film på kunst.dk/nytland.

Fem vinderfilm offentliggøres

De fem vinderfilm er:


  • "Et land vi alle kan nå" af BCVA ved arkitekterne Arne Cermak Nielsen og Sara Buhl Bjelke
  • "Først når Danmark forstår" af JAC Studios
  • "The Stitch" af Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
  • "ReDANE" af arkitekterne Charles Bessard fra Powerhouse Company, Dominic Balmforth fra Susturb og filminstruktør Andreas M. Dalsgaard
  • "Ulveland" af TREDJE NATUR.


Klimaændringer og migration som ressourcer

Formålet med konkurrencen er blandt andet at rejse en nødvendig debat, der giver landets beslutningstagere et kvalificeret bud på, hvordan udfordringer kan løses og vækst genereres: Danmarks fysik ændrer sig radikalt i disse år, og måden, vi udvikler og oplever vores byer og landskaber på, vil forandre sig på grund af klimaændringerne, affolkningen af landdistrikterne, migrationen mod de urbane centre og de nye infrastrukturelle korridorer. Disse forandringer kalder på nytænkning, handlekraft og politisk vovemod.

Visionære portrætter af fremtidens Danmark

Med konkurrencen har Arkitekturudvalget også ønsket at nytænke den arkitektoniske formidling og åbne nye veje for at publicere og eksponere arkitektur. Derfor er filmen valgt som det endelige medie til at præsentere vinderforslagene.

Formand for Statens Kunstfond og for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Lars Juel Thiis siger:
Vinderfilmene tegner et visionært og uopdaget portræt af fremtidens Danmark. De stiller skarpt på arkitektens balancegang mellem daglig– og dommedag, mellem klimaalvor og grænseløs affolkning/befolkningstilvækst. Nogle vil muligvis efterspørge realismen i de præmierede forslag. Dommerkomiteen ser netop de forslag, der sætter de komplekse samfundsforhold lidt på hovedet og fantasifuldt prøver at eftersøge nye veje for velfærdssamfundets fysik, som de mest interessante. Det er også tydeligt, at arkitektstanden har været i stand til at løsrive sig fra de vante rammer og medier: Hele 76 forslag er indkommet, og den omfattende spændvidde, de illustrerer, vidner også om, at der er mange, der ønsker at komme til orde.

Se konkurrenceprogram med essays, film og dommerbetænkning vil være tilgængelig på kunst.dk.

For mere information:

Sekretær for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg, Simon Harboe, tlf. 3374 5275, sha@kulturstyrelsen.dk


FAKTA
Alle forslag er blevet bedømt af et dommerpanel bestående af
- Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ved arkitekt MAA Lars Juel Thiis (formand for dommerkomiteen)
- Arkitekt MAA Dan Stubbergaard
- Arkitekt MAA Anette Brunsvig Sørensen
- Filminstruktør Max Kestner
- Koncernchef Lisbeth Knudsen, Berlingske Media
- Direktør for Golden Days, Ulla Tofte.

I forbindelse med konkurrencen "Kan vi tegne et nyt land?" er der udarbejdet et omfattende konkurrenceprogram, hvor 12 markante samfundsdebattører har bidraget med essays, der kommenterer den forvandling, Danmark står over for: Carsten Thau, Christen Sørensen, David Garcia, Jens Kvorning, Jørgen Steen Nielsen, Michael Stoltze, Morten Albæk, Peter Gundelach, Rune Engelbrecht, Steen Høyer, Tor Nørretranders og Nord Architects.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)