Litteraturen ud på skolerne – ny støttepulje er en kæmpe succes

77 arrangementer på landets skoler, og 392.000 kr. uddelt i honorarstøtte i 2013. På trods af en levetid på under et år har puljen ”Børn og unges møde med forfattere og illustratorer”, allerede vist sig at være populær.

28. september 2016

Med puljen "Børn og unges møde med forfattere og illustratorer” får børn og unge mulighed for at møde forfattere eller illustratorer som en naturlig del af deres skolegang. Puljen kan søges af førskoleinstitutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner som honorarstøtte til forfattere og illustratorer, der kommer ud og læser op og viser deres værker frem. De støttede arrangementer fordeler sig over hele landet med omkring halvdelen arrangementerne uden for Sjælland.

Vigtigt at fastholde drengene som læsere

I november måned benyttede Boldesager Skolen i Esbjerg sig af støttemuligheden og fik en af landets mest populære børnebogsforfattere, Benni Bødker på besøg. Arrangementet var for 4., 5. og 6. klasse. ”På disse klassetrin er det vigtigt at fastholde drengene som læsere,” fortæller Dagmar Sommer, skolebibliotekar på Boldesagerskolen, og fortsætter: ”Under forfatterbesøget fortalte Benni Bødker specielt om sin nye bog, "Djævelens øjne", og han fortalte en del om, hvordan sørøvere i virkeligheden levede, og hvorfor de bl.a. havde klap for øjet og træben. Spændende og inspirerende – specielt for drengene – og alle hans bøger har været lånt ud siden”.

Børn og unge med i ”Danmark Læser”

Puljen "Børn og unges møde med forfattere og illustratorer" er oprettet i fællesskab mellem Statens Kunstråd og Kulturministeriet og er en del af Danmark Læser-kampagnen, som kulturministeren satte i søen i efteråret 2013. Kampagnens formål er at fremme læselysten i Danmark.

Fakta

  • ”Børn og unges møde med forfattere og illustratorer” er et samarbejde mellem Statens Kunstråds Litteraturudvalg og kulturministerens Danmark Læser-kampagne.
  • 77 arrangementer er blevet afholdt i 2013 med støtte fra puljen.
  • Der har været 81 ansøgere.
  • 392.000 kr. er blevet fordelt.
  • Geografisk spredning af arrangementer. I procent: Region Hovedstaden 39, Region Midtjylland 20, Region Nordjylland 11, Region Sjælland 12, Region Syddanmark 18.

Læs mere om Børn og unges møde med illustratorer og forfattere

Læs mere om Danmark Læser

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)