Den Danske Oversætterpris 2013 går til to tyske oversættere

Statens Kunstråds Litteraturudvalg uddeler i år Den Danske Oversætterpris for tiende gang. Prisen gives til fortjenstfulde oversættere fra dansk eller til udenlandske forlag, som har vist den danske litteratur særlig opmærksomhed.

Prisen for 2013 går til det tysksprogede område, og Litteraturudvalget har besluttet at dele prisen mellem to sværvægtere inden for oversættelsesfaget: Peter Urban-Halle, der blandt andet har oversættelser af Sophus Claussen og Peter Høeg på samvittigheden, og Ulrich Sonnenberg, der ud over at være Erling Jepsens faste oversætter, blandt andet har oversat H.C. Andersen, Herman Bang og Jakob Ejersbo.

Ud over at begge har gjort sig markant gældende med oversættelser af både klassiske og moderne danske værker på tysk, har de som litteraturformidlere gjort et udslagsgivende arbejde for at promovere den danske litteratur inden for det tyske sprogområde. Og sidst men ikke mindst har de medvirket til udviklingen af nye, vigtige oversættertalenter.
Det er for dette store og vigtige arbejde, at Statens Kunstråds Litteraturudvalg tildeler dem Den Danske Oversætterpris for 2013.

Fakta om Den Danske Oversætterpris

Den Danske Oversætterpris er indstiftet af Statens Kunstråds Litteraturudvalg i 2004.
Prisen overrækkes ved et arrangement på de nordiske ambassader i Berlin den 28. november 2013 af formand for Statens Kunstråds Litteraturudvalg, Grethe Rostbøll, og næstformand, Robert Zola Christensen.

Pressen er velkommen.

Tidligere modtagere af Den Danske Oversætterpris

2004 Gisela Perlet (tysk)
2005 Gerard Kruisman (nederlandsk)
2006 František Frölich (tjekkisk, særlig ærespris)
2007 Alexander Taylor (engelsk)
2008 Ortiz Ostalé (spansk)
2009 Bruno Berni (italiensk)
2010 Hans Anton Lynge (grønlandsk)
2011 Monique Christiansen (fransk)
2012 Elena Krasnova og Anatolij Tjekanskij (russisk).

For yderligere oplysninger:

Søren Beltoft
Specialkonsulent / Kulturstyrelsen
Tlf.: 33745073 / 25398858
Mail: sbe@remove-this.kulturstyrelsen.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)