24 kunstnere får tre års arbejdsro

I dag modtager 24 danske kunstnere Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

08. september 2015

Det treårige arbejdsstipendium er særdeles eftertragtet, fordi det sikrer kunstneren fuld frihed til at arbejde med sin kunst i tre år.

Stipendiet udgør 285.000 kr. om året (i alt 855.000 kr. før skat). Det uddeles hvert forår til kunstnere, der har gjort sig særligt bemærket inden for enten billedkunst, litteratur, musik, kunsthåndværk/design, arkitektur, film eller scenekunst.

De 24 kunstnere er udvalgt af Statens Kunstfonds syv kunstfaglige udvalg. De udvalgte kunstnere er:

Billedkunst
Camilla Sørensen, Claus Ejner, Greta Christensen, Henriette Heise, Marie Søndergaard Lolk, Lasse Krogh, Lasse Schmidt Hansen, Svend Danielsen og Yvette Brackman

Kunsthåndværk og Design
Christin Johansson, Enrico Fratesi, Lisbet Friis, Rasmus Bregnhøi, Steen Ipsen og Stine Gam

Litteratur

Bjørn Rasmussen, Josefine Klougart, Rasmus Nikolajsen, Tomas Lagermand Lundme og Torben Munksgaard

Klassisk Musik
Rune Glerup og Ylva Lund Bergner

Rytmisk Musik
Jacob Bellens og Randi Laubek

Rejse- og arbejdslegater
Udover de treårige arbejdsstipendier uddeler Statens Kunstfonds udvalg i forbindelse med forårsuddelingen en lang række arbejds- og rejselegater.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)