Organisering

Læs om Statens Kunstfonds organisation.

Statens Kunstfonds opgaver varetages af:

  • Otte kunstkyndige tremandsudvalg
  • En bestyrelse
  • Et repræsentantskab
  • Sekretariatsopgaverne varetages i Kulturstyrelsen

Kunstfondens bestyrelse består af formændene for hvert af de otte udvalg. Bestyrelsen vælger selv sin formand for et år ad gangen. Se bestyrelsen her.

Repræsentantskab følger fondens virksomhed og virker som bindeled mellem udvalg/bestyrelse og kulturminister. Læs mere om repræsentantskabet.

De otte kunstkyndige udvalg er:

Sådan udpeges tremandsudvalgenes medlemmer

Medlemmerne af udvalgene beskikkes af kulturministeren for en treårig periode. Udvalgsmedlemmer kan ikke umiddelbart genvælges. Statens Kunstfonds Repræsentantskab udpeger to medlemmer og kulturministeren ét medlem til hvert udvalg. Ministeren udpeger udvalgsformændene blandt de tre medlemmer – dog således, at de to billedkunstudvalg og de to tonekunstudvalg hver har én fælles formand. Beskikkelsesperioden er tre år.

Statens Kunstfonds Bestyrelse udgøres af formændene af fondens tremandsudvalg. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand for ét år ad gangen.

Statens Kunstfonds Repræsentantskab udpeges af kunstnerorganisationer, folketingets partier m.fl. Beskikkelsesperioden er fire år.