Nu må regeringen til lommerne

Den rytmiske musik i Danmark er i en ny situation. Elektronisk musikformidling og faldende cd-salg har gjort koncertscenen til én af de vigtigste platforme for formidling og udvikling af den rytmiske musik , og de danske, rytmiske spillesteder har fået en ny og mere betydende rolle. Det er nemlig i langt højere grad dem, der nu skal pleje de musikalske vækstlag og opdyrke de lokale talenter. Vi vil i Kunstrådets Musikudvalg forsøge at sikre den fortsatte vækst for den rytmiske musik , men vi mærker, at vores midler ikke rækker tilstrækkeligt langt. Talentmassen er stor og kommuners støttevilje og spillesteders ambitioner er steget i en grad, som de statslige midler ikke længere kan matche. Derfor har vi fundet det nødvendigt at udpege færre regionale spillesteder for den kommende kontraktperiode. Det har vi gjort for at sikre kvaliteten for de spillesteder, der fremover skal være landets flagskibe. Der er nu brug for en højere statslig prioritering af området. Musikkens vækstpotentiale og det øgede lokale engagement gør det nødvendigt. Spillesteder og kommuner har nu leveret det, der blev skabt forventning om, da Spillestedsloven blev vedtaget for otte år siden. Nu forventes det, at staten leverer sin »anden rate«.

Kunstrådets Musikudvalg har udpeget 18 regionale spillesteder for perioden 2009-2012, og i de nye aftaler er formuleret et klart fokus på dansk musiks vækstlag. Spillestederne skal ikke blot præsentere musik fra deres scener, men skal også stimulere og understøtte vækstlagene dér, hvor de findes. De regionale spillesteder skal bidrage til at sikre præsentation af national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet. Samtidig har de en særlig forpligtelse til at præsentere smalle genrer og nyskabende musik , som ikke er kendt i den brede befolkning. Det er på den måde, vi sikrer, at den rytmiske musik i Danmark styrkes, og at rytmisk musik i en mangfoldighed af genrer og afskygninger spiller og kan høres i hele landet.

De lokale indspil er samtidig væsentlige forudsætninger for de regionale spillesteders udvikling. Og vi kan heldigvis se, at netop den lokale efterspørgsel er stor. De rytmiske spillesteder er med til at udvikle den lokale og regionale kvalitet og originalitet, og vi ser en øget forståelse herfor. Det er vores intention, at kommunerne også fremover skal have en meget aktiv rolle. De skal sikre, at spillestederne er attraktive for deres lokale publikum, og de skal sikre, at spillestederne deltager aktivt i at styrke kvaliteten og mangfoldigheden i dansk musikliv. Et styrket samarbejde er en nødvendighed.

Vi er af nogle blevet anklaget for centralistisk tankegang og københavneri i vores udpegning af regionale spillesteder. For os er det vigtigt at fortælle, at en geografisk jævn fordeling naturligvis er blevet prioriteret, men at vi også har lagt stor vægt på, at aftalerne med spillestederne dels tager afsæt i de forhold, som gør sig gældende på det enkelte spillested og i dets omverden, dels bidrager til et samlet musikalsk hele. Først og fremmest har vi set på kvaliteten, når vi har udpeget spillestederne, og der har været kvalificerede bud fra hele landet. Flere end vi har ressourcer til at indgå aftale med.

De regionale spillesteder skal skabe rammerne for fremtiden i den rytmiske live-musik , og det kræver en øget professionalisering af området. Ud over de musikalske opgaver skal spillestederne kunne differentiere markedsføringen og stå i spidsen for den teknologiske udvikling af koncertområdet. De regionale spillesteder kan også få en vigtig rolle, når det gælder udviklingen af det frivillige arbejde. På de fleste spillesteder oplever vi, at det frivillige arbejde og engagement spiller en stor rolle for spillestederne og musikerne og for den atmosfære og kvalitet, som publikum forventer. Dette er vigtigt at fastholde, da det frivillige arbejde cementerer den lokale forankring og tilgodeser vækstlagsmiljøerne. Derfor ser Kunstrådets Musikudvalg gerne, at spillestederne er med til at systematisere og styrke kvaliteten i det frivillige, lokale arbejde.

Vi har i Kunstrådets Musikudvalg konstateret, at der er en markant vækst og udvikling for den rytmiske musik . Men der er også kommet mange nye udfordringer til, og de regionale spillesteder har fået en central rolle i udviklingen af den rytmiske musik . Det er i høj grad gennem spillestederne, at vi kan sikre en mangfoldighed og indgå i den lokale udvikling af musikalsk talent og gøre musik tilgængelig, hvor der ikke i dag er musik . Musikudvalget må også erkende, at vi har svært ved at matche tilskudsbehovet til tidens musikalske talenter og det stærke lokale engagement, som spillesteder og kommuner udviser. Nu må politikerne komme til lommerne for at sikre den udvikling af den rytmiske musik , som de satte i gang med spillestedsloven i år 2000, og som er yderligere nødvendiggjort af de forandrede vilkår for den rytmiske musik i Danmark og i verden.