
International musikformidling
Løbende *
Hvem kan søge
Ensembler, solister, arrangører og lignende kan søge om tilskud til international musikformidling. Det er en forudsætning at hovedparten af repertoiret er klassisk musik.
Tilskud til international musikformidling inden for jazz, rock, pop, folkemusik, ny kompositionsmusik, verdensmusik samt relaterede genrer skal søges hos de fem genreorganisationer (se nedenfor). Det er således disse organisationer, der på baggrund af de aftaler, der er indgået med Statens Kunstråds Musikudvalg, er ansvarlige for at administrere tilskud til international musikformidling inden for organisationernes genreområder. Eventuel tvivl om genretilhørsforhold afklares med de relevante genreorganisationer eller Kunststyrelsens Musikcenter.
- NY KOMPOSITIONSMUSIK – kontakt Sekretariat for Ny Kompositionsmusik (SNYK)
- ROCK/POP - kontakt Dansk Rocksamråd (ROSA)
- JAZZ - kontakt Jazz Danmark
- VERDENSMUSIK - kontakt World Music Denmark (WMD)
- FOLKEMUSIK - kontakt Folkemusikkens Fælles Sekretariat (FFS)
Ansøgningskriterier
I forbindelse med tilskud til rejser skal der som hovedregel afholdes minimum tre koncerter i forbindelse med rejsen. Musikudvalget lægger vægt på, at der er lokal efterspørgsel afspejlet ved at musikerne honoreres på professionelt niveau af arrangørerne. Herudover lægges der vægt på projekter:
- med musikere på højeste professionelle og kunstneriske niveau
- der medvirker til at fremme udviklingen af det professionelle danske musikliv
- der tilgodeser nye talenter inden for det professionelle danske musikliv
- der medvirker til at fremme kendskabet til dansk klassisk musik i udlandet
Ansøgningen skal være Kunststyrelsens Musikcenter i hænde inden projektet påbegyndes.
Formål med ordningenDer kan søges om støtte til danske professionelle musikeres internationale transportudgifter ved engagementer i udlandet.
Bemærk: Det er en forudsætning at hovedparten af repertoiret er klassisk musik.
Der kan desuden søges om støtte til bredere definerede projekter inden for international musikformidling, fx projekter der drejer sig om at få betydende udenlandske klassiske musikere til Danmark. Der lægges vægt på at de udenlandske musikere indgår i et samarbejde med professionelle danske musikere.
Sådan vurderes din ansøgningDer gives ikke tilskud til:
- ophold og diæter
- honorarer
- kursus-/uddannelsesforløb
- projekter som genremæssigt hører ind under de fem genreorganisationer
Ansøgningsskemaet skal anvendes.
Bemærk at ansøgningen skal vedlægges:
- kopi af aftaler, invitationer eller kontrakter
- ansøgerens og ensemblets/solistens CV
Du kan forvente svar indenfor 1-3 måneder. Tilskud offentliggøres på www.kunst.dk ca. en uge efter at Statens Kunstråds Musikudvalg har behandlet ansøgningen.
Benyt en af ansøgningsmulighederne nedenfor.
Hvis ordningen tilbyder e-ansøgning med Digital Signatur, får du en række fordele.
Læs mere om fordelene med Digital Signatur
(Ikke alle ordninger tilbyder dog denne mulighed)
Ansøgningsskema
Ansøgningsskema Internaitional musikformidling 2009
Ansøgningsskema Internaitional musikformidling 2009
Application form International music exchange 2009
Application form International music exchange 2009
Application criteria International music exchange 2009Vigtigt om e-ansøgninger:
e-ansøgning er tilpasset følgende internetprogrammer (browsere), som anbefales:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
e-ansøgning kan give problemer i andre browsere.
Tilskudsgiver
Statens Kunstråd
Musikudvalget
Kontakt
Jesper Martini
jesmar@kunst.dk
3374 4525
