Rapport om musikskole virksomhed 1999-2001

 

Indhold

Forord
Indledning
Organisationsform
Sæsonlængde
Timetal
Eleverne
Instrumentfordeling
Ventelister
Sammenspil
Lærerne
· Aflønningsform
· Uddannelse
· Forskolelærere
Lederne
· Uddannelse
Økonomi
Elevbetalingsprocent
Amtsstatistik

 

Forord

Den 22. maj 1990 vedtog Folketinget en ændring af Lov om musik, der som noget nyt muliggjorde statstilskud til drift af musikskoler.

Inden lovens vedtagelse blev det betragtet som en primærkommunal opgave at drive musikskoler, og undervisningen på musikskolerne rundt omkring i landet varierede i bredde, niveau og organisation. Der var desuden meget stor forskel på den betaling, eleverne skulle give for at modtage instrumental- eller sammenspilsundervisning. Statens Musikråd ønskede derfor med den nye lov at højne niveauet og at gøre det økonomisk overkommeligt for alle at modtage musikundervisning. Desuden var det Musikrådets håb, at man med tilskud fra staten kunne gøre musikundervisningen for børn og unge landsdækkende. Med den nye lov blev det et krav, at elevbetalingen maksimalt måtte udgøre 1/3 af skolens bruttobudget, hvis en musikskole skulle kunne modtage statstilskud. Den nye lov medførte desuden, at Statens Musikråd og Kulturministeriet skulle udarbejde vejledende retningslinier for musikskoleundervisningen og vejledende standardvedtægter for musikskolerne.

I 1991 var der 206 musikskoler, som søgte og fik tilskud til driften fra Statens Musikråd, og flere og flere musikskoler kom til i de følgende år. Loven gav mulighed for, at staten ydede refusion af musikskolernes lærerlønsudgifter på op til 25 %, men det har aldrig været tilfældet. Udvidelsen i antallet af musikskoler medførte, at refusionsprocenten faldt år for år. I 1993 var den nede på 17,34, og dette var bl.a. medvirkende til, at området fik tilført yderligere 22 mio. kr. ved lovrevisionen i 1994. Musikskolerne er med en refusionsprocent på 17,95 i 2001 nu igen på niveau med 1993. Dette skyldes ikke alene stigningen i antallet af musikskoler, men også de stigende lærerlønsudgifter, som bl.a. beror på det stærkt stigende antal af elever i aldersgruppen 0-6 år.

I 2001 har 232 musikskoler modtaget tilskud fra staten. Disse dækker dog flere end 232 kommuner, idet musikskolen på Bornholm er amtskommunal, og andre musikskoler dækker både to og tre kommuner.

Statens Musikråd udgav i 1995 "Rammeplan for musikskolevirksomhed", idet Musikrådet ønskede at bidrage positivt til en overordnet formålsdebat vedrørende fremtidens musikskole. Rammeplanen har følgende formålsbeskrivelse:

Formålet med undervisningen i musikskolen er:

  • gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for musikalske udtryk at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere,
  • at bibringe den enkelte elev instrumentale/vokale færdigheder som forudsætning for personlig musikalsk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt,
  • gennem beskæftigelse med musik at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Statens Musikråd har gennem årene indhentet statistiktal fra musikskolerne, og denne rapport belyser udviklingen på musikskoleområdet fra 1991-2001. Rapporten er udarbejdet af Otto Laust Hansen, musikskolekonsulent fra 1985-2001, Jan Hansen, musikskolekonsulent fra 2001 og Anne Reffstrup, kontorfuldmægtig i Statens Musikråd.

Indledning

Denne rapport indeholder statistik for hele landet som helhed. Dog omfatter afsnittet om økonomi (side 16), hvad angår 2001, kun de 213 musikskoler, som har fået tilskud direkte fra Statens Musikråd. De resterende 19 musikskoler har nemlig fra og med 2000 fået tilskud via regionale kulturaftaler, som Storstrøms Amt og Salling-Fjends regionen har indgået med Kulturministeriet.

Nogle tal er desuden opgjort for hvert enkelt amt og i nogle tilfælde også efter kommunestørrelse, således at der er mulighed for at drage sammenligninger udfra følgende kommuneinddeling:

Under 10.000 indbyggere = små kommuner, mellem 10.000 og 50.000 indbyggere = mellemstore kommuner og over 50.000 indbyggere = store kommuner. Nogle musikskoler, som tilbyder undervisning i to eller tre små kommuner, vil indgå i statistikken med det samlede indbyggertal og vil på denne måde figurere samlet som en mellemstor kommune.

Organisationsform

Tabellen viser, at flertallet af de danske musikskoler i hele perioden har været organiseret som kommunale musikskoler. Antallet af skoler er i perioden steget fra 206 til 232, men i virkeligheden er stigningen større, idet der i løbet af 90’erne er sket en del sammenlægninger af musikskoler. F.eks. tilbyder musikskolen Treklang undervisning i både Bjerringbro, Hvorslev og Kjellerup kommuner.

 

 

Antal skoler

Kommunale

Selvejende

Andet

Ikke besvaret

 

i alt

i %

i %

i %

i %

1991

206

62,7

24,5

10,3

2,5

2001

232

75,4

24,6

-

-

Antallet af kommunale musikskoler er steget i perioden, men stigningen skyldes også, at eksisterende foreningsdrevne musikskoler er blevet omdannet til kommunale musikskoler. Antallet af selvejende institutioner er ligeledes steget numerisk, men udgør samme procentdel af det samlede antal skoler.

Sæsonlængde

I de vejledende retningslinier for musikskoleundervisning henstilles det, at musikskolens undervisning bør følge folkeskolens undervisningsår, men som minimum omfatte 36 undervisningsuger. Den gennemsnitlige sæsonlængde i 1991 var 35,5 uger. Dette tal er ikke steget meget, selv om Musikrådet har gjort en indsats på dette område for at styrke kvaliteten og kontinuiteten i musikskolernes undervisning. Således er sæsonlængden i 2001 opgjort til gennemsnitligt 36,3 uger, og det skyldes bl.a., at mange musikskoler skærer i antallet af undervisningsuger, når man fra kommunens side bliver pålagt besparelser.

I 2001 er der 131 musikskoler med en sæsonlængde på 36 uger. 55 musikskoler har en sæsonlængde på mellem 37 og 40 uger, mens 45 musikskoler ligger under gennemsnittet, og seks af disse underviser kun i 30 uger.

Timetal
Oversigten viser antallet af forskole-, instrumental- og sammenspilstimer à 45 minutter pr. uge og pr. sæson. Antal undervisningstimer blev ikke opgjort i 1991, så det følgende refererer til 2001 alene. En musikskole i en lille kommune har ikke givet oplysninger om timetal.

 

Hele landet

 

Antal forskoletimer pr. uge

3.605

 

Antal forskoletimer pr. sæson

120.036

 

Antal instrumentaltimer pr. uge

26.165

 

Antal instrumentaltimer pr. sæson

925.563

 

Antal sammenspilstimer pr. uge

5.276

 

Antal sammenspilstimer pr. sæson

181.936

 

Samlet timetal pr. uge

35.046

 

Samlet timetal pr. sæson

1.227.535

Små kommuner (= 92 musikskoler)

 

Antal forskoletimer pr. uge

668

 

Antal forskoletimer pr. sæson

22.194

 

Antal instrumentaltimer pr. uge

4.198

 

Antal instrumentaltimer pr. sæson

152.120

 

Antal sammenspilstimer pr. uge

860

 

Antal sammenspilstimer pr. sæson

29.381

 

Samlet timetal pr. uge

5.726

 

Samlet timetal pr. sæson

203.695

Mellemstore kommuner (= 121 musikskoler)

 

Antal forskoletimer pr. Uge

2.113

 

Antal forskoletimer pr. sæson

68.476

 

Antal instrumentaltimer pr. uge

15.766

 

Antal instrumentaltimer pr. sæson

539.795

 

Antal sammenspilstimer pr. uge

3.287

 

Antal sammenspilstimer pr. sæson

112.594

 

Samlet timetal pr. uge

21.166

 

Samlet timetal pr. sæson

720.865

Store kommuner (= 19 musikskoler)

 

Antal forskoletimer pr. uge

824

 

Antal forskoletimer pr. sæson

29.366

 

Antal instrumentaltimer pr. uge

6.201

 

Antal instrumentaltimer pr. sæson

233.648

 

Antal sammenspilstimer pr. uge

1.129

 

Antal sammenspilstimer pr. sæson

39.961

 

Samlet timetal pr. uge

8.154

 

Samlet timetal pr. sæson

302.975

Eleverne

I 1991 udgjorde det samlede aktivitetstal (= det samlede antal elever, som deltager i musikskolens aktiviteter, dvs. at en elev som deltager i f.eks. både instrumentalundervisning og sammenspil tæller som to aktivitetselever) 100.657 elever fordelt på 206 musikskoler. Disse tal er i 2001 steget til 131.380 elever og 232 musikskoler.

Det samlede elevtal fordeler sig på forskole, instrumentalundervisning og sammenspil således:

 

 

1991

2001

Forskole

18.066

44.519

Instrumentalundervisning

53.574

54.393

Sammenspil

29.017

32.468

Den største stigning i elevtallet findes inden for forskoleområdet, hvilket primært skyldes musiklovens krav om undervisningstilbud til de helt små børn. Før lovens indførelse var det normal praksis, at musikskolen tilbød undervisning fra 6-års alderen, men nu tilbydes der de fleste steder undervisning til alle fra 0-25 år.

Det gennemsnitlige elevtal pr. musikskole er fra 1991 til 2001 steget fra 489 til 566, hvilket er en naturlig følge af forskolens udbygning og af de gennemførte sammenlægninger af musikskoler.

Instrumentfordeling

 

 

1991

2001

Forskole

18.066

44.519

Solosang

922

2.736

Violin

2.766

3.321

Bratsch

54

194

Cello

367

500

Kontrabas

66

115

Blokfløjte

7.736

4.553

Marchfløjte

230

169

Tværfløjte

1.916

1.994

Klarinet

978

903

Obo

87

113

Fagot

49

29

Saxofon

1.333

1.612

Trompet/kornet

1.476

1.369

Althorn/tenorhorn

260

213

Trækbasun

244

246

Valdhorn

101

58

Tuba

69

40

Ukulele

224

140

Mandolin

28

4

Banjo

45

8

Guitar

5.705

6.581

Elguitar

1.005

1.701

Elbas

524

995

Slagtøj

4.643

5.084

Harmonika/accordeon

1.360

717

Klaver

15.917

15.453

Rytmisk klaver/synthesizer/keyboard

1.415

3.936

Elorgel

2.185

62

Kirkeorgel

64

31

Hørelære/teori

503

1.237

Musikterapi/handicapundervisning

0

183

Andet

1.302

1.553

Elevtal i alt

71.640

100.369

Ovenstående tabel viser, at

  • antallet af forskolelever er mere end fordoblet
  • antallet af sangere er næsten tredoblet, og det må antages, at den største stigning er sket inden for rytmisk sang
  • antallet af strygerelever er steget med 27 %. En stor del af stigningen kan tilskrives Det Danske Suzuki Institut, som ikke var med i opgørelsen i 1991
  • der er godt 40 % færre blokfløjteelever nu end i 1991
  • der er et stigende antal elever i træblæsergruppen som helhed. Der er flere elever, som spiller obo og saxofon, men der er faldende elevtal på klarinet og fagot
  • der er sket et samlet fald på ca. 10 % inden for messingblæserne. Det mest markante fald ses på valdhorn, hvor en enkelt musikskole har 9 elever, mens andre 27 musikskoler har mellem 1 og 6 elever.
  • 9 % flere elever modtager undervisning i akustisk guitar, mens elevtallet samlet set næsten er fordoblet på elguitar og elbas. Der er også sket en stigning i antallet af slagtøjselever, og det må formodes, at det faglige indhold på de fleste musikskoler i dag er rykket kraftigt i retning af den rytmiske musik
  • antallet af elever, som spiller harmonika/accordeon er næsten halveret
  • klaveret er stadig "topscorer", selv om elevtallet er faldet lidt
  • elorglet er på vej ud af musikskolen og er erstattet af rytmisk klaver/keyboard/synthesizer, som står for en fremgang på 64 %, mens der nu kun er 31 elever, som modtager undervisning på kirkeorgel
  • de teoretiske fag, musikterapi og handicapundervisning er godt på vej ind i musikskolen.
  • Generelt kan det konstateres, at der er en stigning i elevtallet inden for alle de rytmiske instrumenter, mens de klassiske instrumenter som helhed har holdt skansen, dog med et faldende elevtal på nogle instrumenter. Dette er et signal om, at der må gøres noget på det klassiske område, hvis man vil undgå et yderligere fald.

De 10 mest populære instrumenter

 

Instrument

Elevtal 1991

Instrument

Elevtal 2001

Klaver

15.917

Klaver

15.453

Blokfløjte

7.736

Guitar

6.581

Guitar

5.705

Slagtøj

5.084

Slagtøj

4.643

Blokfløjte

4.553

Violin

2.766

Violin

3.321

Elorgel

2.185

Rytm. klaver/synthesizer/keyboard

3.936

Tværfløjte

1.916

Solosang

2.736

Trompet/kornet

1.476

Tværfløjte

1.994

Rytm. klaver/synthesizer/keyboard

1.415

Elguitar

1.701

Harmonika/accordeon

1.360

Saxofon

1.612

Det fem mest populære instrumenter er stadig klaver, guitar, slagtøj, blokfløjte og violin, selv om rækkefølgen var en lidt anden i 1991. Nye instrumenter på top-ti-listen er solosang, elguitar og saxofon, mens elorgel, trompet og harmonika/accordeon er gledet ud.

Ventelister
Musikrådet fik i 1991 ikke oplysninger om musikskolernes ventelister, så de følgende tal er fra 1992.

Antallet af ventelisteelever varierer meget fra år til år og fra musikskole til musikskole. Følgende tabel viser det samlede antal ventelisteelever fordelt på instrumenter.

 

 

1992

2001

Forskole

1.089

1.633

Solosang

151

438

Violin

126

191

Bratsch

0

17

Cello

5

8

Kontrabas

3

4

Blokfløjte

144

182

Marchfløjte

0

1

Tværfløjte

93

85

Klarinet

30

36

Obo

1

1

Fagot

0

1

Saxofon

143

153

Trompet/kornet

51

49

Althorn/tenorhorn

10

2

Trækbasun

2

8

Valdhorn

0

0

Tuba

0

1

Ukulele

11

12

Mandolin

1

2

Banjo

0

2

Guitar

650

853

Elguitar

129

173

Elbas

85

116

Slagtøj

474

683

Harmonika/accordeon

49

18

Klaver

1.645

2.226

Rytmisk klaver/synthesizer/keyboard

341

557

Elorgel

147

10

Kirkeorgel

13

2

Hørelære/teori

21

36

Musikterapi/handicapundervisning

0

9

Andet

233

67

Elevtal i alt

5.647

7.576

Sammenspil
Musikrådet fik ikke oplysninger om antal sammenspilsgrupper i 1991, så de følgende sammenligningstal er fra 1992.

 

 

1992

2001

Kor

254

439

Kammermusikgrupper

189

182

Big bands

110

79

Rytmiske orkestre

545

699

Slagtøjsorkestre

133

185

Strygeorkestre

112

163

Symfoniorkestre

37

34

Brass bands

62

47

Harmonikaorkestre

ej oplyst

55

Folkemusikgrupper

69

57

Harmoniorkestre

78

101

Andre orkestre og grupper

443

*1.131

I alt

2.032

3.172

* Inkl. 725 elementære sammenspilsgrupper.

Lærerne

Aflønningsform
Tabellen viser, at flere og flere musikskoler aflønner i henhold til overenskomsten, men at 12 % af musikskolerne/kommunerne endnu ikke har tilsluttet sig overenskomsten.

 

 

1991

2001

Overenskomst (FMM – FKKA/KL)

56,9 %

88,4 %

Folkeoplysningslov

17,6 %

2,6 %

Andet

24,0 %

8,2 %

Uoplyst

1,5 %

0,8 %

Uddannelse
Tabellen viser, at de konservatorie- og universitetsuddannede udgør en stigende andel af de fastansatte lærere, mens der har været et fald i antallet af seminarieuddannede.

 

Fastansatte lærere

 

Uddannelse

1991

2001

 

Konservatorium

656

949

 

Universitet

74

133

 

Seminarium

167

123

 

Musikstuderende

24

22

 

Anden musikfaglig eller ingen uddannelse

207

288

 

I alt

1.128

1.515

Tabellen viser, at også for de timelønnede lærere er der en stigning i antallet af konservatorie- og universitetsuddannede, ligesom der er færre seminarieuddannede.

Timelønnede lærere

 

Timelønnede lærere

 

Uddannelse

1991

2001

 

Konservatorium

983

1.250

 

Universitet

132

144

 

Seminarium

758

718

 

Musikstuderende

212

254

 

Anden musikfaglig eller ingen uddannelse

462

524

 

I alt

2.547

2.890

Forskolelærere
På grund af den stigende tilgang af elever i aldersklassen 0-6 år har Musikrådet de seneste år indhentet statistik vedr. forskolelærernes uddannelse, og her ser tallene således ud:

 

Uddannelse

2001

Konservatorium (AM)

150

Konservatorium

155

Rytmisk Center, Silkeborg

19

Institut for Rytmik

88

Seminarium

282

Pædagogseminarium

58

Musikstuderende

31

Anden uddannelse

123

I alt

906

Lederne

Den administrative del af musikskolesystemet er blevet styrket gennem 90’erne, bl.a. gennem mange flere fuldtidsansættelser blandt lederne. Flere skoler har desuden ansat souschefer og etableret formelle kontaktlærerordninger.

 

 

1991

2001

Fuldtidsansatte ledere

80

147

Souschefer

17

42

Kontaktlærere

44

77

Uddannelse
Der er ikke blevet ansat flere konservatorieuddannede ledere i perioden. Lederne på de skoler, som er kommet til i løbet af perioden, er uddannet enten på universitet eller seminarium.

 

Uddannelse

1991

2001

Konservatorium

69

69

Universitet

23

44

Seminarium

82

97

Andet

23

19

Ikke oplyst

9

3

I alt

206

232

Økonomi

 

 

Budget 1991

Budget 2001

Samlet leder-/lærerløn (1)

235.036.000

445.229.238

Samlet bruttobudget (2)

293.795.000

556.536.548

Samlet elevbetaling

ikke oplyst

136.485.889

Samlet kommunalt tilskud

ikke oplyst

286.443.027

Statsrefusion (3)

14.000.000

77.400.000

Statsrefusion i % af samlet leder-/lærerløn (4)

6,0 %

17,95 %

Bemærkninger:

  1. Ovenstående budgettal for 2001 vedrører de 213 musikskoler, som har fået tilskud direkte fra Statens Musikråd (i alt 232 musikskoler har modtaget driftstilskud i 2001 – se side 7  vedr. kulturaftaler), mens tallene for 1991 vedrører de 206 musikskoler, som fik tilskud det år.
    Der er altså, selv om der mangler budgettal for 19 musikskoler i 2001, sket en kraftig stigning i lønudgifterne på næsten 90 %. En del kan tilskrives den almindelige pris-/lønudvikling, mens andet skyldes, at det samlede elevtal er steget med næsten 31.000 elever, og at der generelt er sket en opkvalificering af hele musikskoleområdet, herunder bl.a. en styrkelse af det administrative system.
  2. Bruttobudgettet er et beregningstal bestående af lønudgifterne + 25 %. Tallet bruges ved beregning af elevbetalingsprocenten.
  3. Finanslovsbevillingen er på i alt 80,4 mio. kr., men 4 mio. er udlagt i de regionale kulturaftaler.
  4. Musikloven giver mulighed for at give tilskud på op til 25 %. Musikskolerne har gennem årene fået tilskud med følgende refusionsprocent:
    1991: 6,1 % – 1992: 12,06 % – 1993: 17,34 % – 1994: 23 % – 1995: 21,9 % – 1996: 21,55 % – 1997: 20,3 % – 1998: 19,03 % – 1999: 18,5 % – 2000: 18,4 % og 2001: 17,95 %.

Udgifter pr. elev

 

 

1991

2001

Gennemsnitlig lønudgift pr. aktivitetselev pr. sæson *

2.335

3.571

Gennemsnitlig bruttoudgift pr. aktivitetselev pr. sæson

2.919

4.464

* Antallet af aktivitetselever er det samlede antal elever, som deltager i musikskolens aktiviteter, dvs. at en elev som deltager i f.eks. både instrumentalundervisning og sammenspil tæller som to aktivitetselever.

I 1991 var der på landsplan 100.657 aktivitetselever. I 2001 er der i Danmark 131.380 aktivitetselever (ovennævnte gennemsnitstal er dog beregnet med et elevtal på 124.669, idet tal for de regionale kulturaftaler ikke er medtaget i dette afsnit om økonomi).

 

Gennemsnitlig lønudgift pr. aktivitetselev

2001

Små kommuner

2.965

Mellemstore kommuner

3.548

Store kommuner

4.122

Elevbetalingsprocent
Ifølge musikloven må elevbetalingsprocenten maksimalt udgøre 1/3 af musikskolens bruttoudgift. I 1991 udgjorde den gennemsnitlige elevbetaling 33 %. Dette skyldes, at der før lovens indførelse var store udsving i elevbetalingens størrelse fra amt til amt, svingende fra 20 % til 75 %, og der blev derfor dispenseret fra musiklovens bestemmelser det første år. Den gennemsnitlige elevbetaling udgør i 2001 25,1 %.

Amtsstatistik

Antal musikskoler

 

Amt

1991

Heraf kommunale

2001

Heraf kommunale

Bornholms Amt

*1

 

*1

 

Frederiksberg Kommune

1

 

1

 

Frederiksborg Amt

13

12

18

16

Fyns Amt

23

16

26

24

Københavns Amt

18

15

19

16

Københavns Kommune

1

1

1

1

Nordjyllands Amt

20

11

27

14

Ribe Amt

12

9

12

11

Ringkøbing Amt

12

5

14

9

Roskilde Amt

8

7

10

10

Sønderjyllands Amt

17

8

21

12

Storstrøms Amt

17

12

18

16

Vejle Amt

10

7

12

9

Vestsjællands Amt

16

11

17

15

Viborg Amt

14

3

11

6

Århus Amt

23

11

24

15

* Musikskolen på Bornholm er amtskommunal.

Antal elever

 

Amt

1991

2001

Bornholms Amt

706

646

Frederiksberg Kommune

1.165

1.176

Frederiksborg Amt

8.792

12.662

Fyns Amt

8.124

16.018

Københavns Amt

15.966

17.750

Københavns Kommune

1.593

1.400

Nordjyllands Amt

11.903

16.950

Ribe Amt

6.845

7.207

Ringkøbing Amt

5.767

7.707

Roskilde Amt

3.891

8.186

Sønderjyllands Amt

3.352

5.567

Storstrøms Amt

4.195

5.951

Vejle Amt

5.561

7.240

Vestsjællands Amt

7.485

8.575

Viborg Amt

4.284

4.447

Århus Amt

8.456

9.898

Følgende kommuner har ikke en statsstøttet musikskole:

  • Fyns Amt: Bogense, Langeskov, Tranekær, Ullerslev og Ærøskøbing kommuner.
  • Ribe Amt: Helle og Ribe kommuner.
  • Roskilde Amt: Vallø kommune.
  • Sønderjyllands Amt: Gram kommune.
  • Storstrøms Amt: Holeby, Langebæk og Rødby kommuner.
  • Vejle Amt: Gedved, Hedensted og Nørre Snede kommuner.
  • Vestsjællands Amt: Svinninge og Tornved kommuner.
  • Viborg Amt: Tjele kommune.
  • Århus Amt: Mariager, Samsø og Sønderhald kommuner.

 

 

Statens Musikråd, august 2001

 

Sidst opdateret af Ditte Klerens Søndergaard d. 07.05.08 Ansvarlig: Niels Græsholm

Del |
 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen