
Vedtægter for Kulturministeriets illustratorpris for Børne- og Ungdomsbøger
1. Kulturministeriets illustratorpris for børne- og ungdomsbøger har til formål årligt at hædre en særlig bemærkelsesværdig indsats for den illustrerede danske børne- og ungdomsbog af høj teknisk og kunstnerisk kvalitet.
2. Kulturministeriets illustratorpris for børne- og ungdomsbøger kan tildeles såvel en enkelt illustrator som et illustratorkollektiv eller kan, hvis der er tale om et samarbejde mellem forskellige ophavsmænd, deles mellem disse.
3. Prisen skal tildeles for en enkelt titel udkommet siden sidste prisuddeling, der er således tale om en pris for årets illustrerede børnebog.
4. Prisen tilvejebringes ved tilskud af de tipsmidler, som står til rådighed for Kulturministeriet til uddeling til almenkulturelle formål. Prisen kan ikke gøres til genstand for overdragelse, pantsætning eller retsforfølgning.
5. Kulturministeriet nedsætter en indstillingskomité. Til at sidde i komiteen udpe-ger Dansk Forfatterforening, Illustratorgruppen og Tegnerne, Tegnerforbundet af 1919 sammen en person. Selskabet for børnelitteratur og Litteraturkritikernes Lav udpeger hver en person. Alle med stort kendskab til årets udgivelser på det samlede børnelitteraturområde.
Kunstrådets Billedkunstudvalg udpeger blandt dets medlemmer en person, der er født formand for komiteen. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
6. Indstillingskomiteen udpeges for tre år, genbeskikkelse kan ikke finde sted umiddelbart.
7. Til modtagelse af årets pris indstiller komiteen en illustreret dansk børne- og ungdomsbog af året udgivelser til Kulturministeren. Indstillingen skal indeholde en biografi og en bibliografi for den foreslåede illustrator, værkets titel samt en kort begrundelse for indstillingen.
8. Prisen uddeles offentligt så vidt muligt i det følgende års første kvartal. Kunststyrelsen varetager det administrative arbejde i forbindelse med prisuddelingen.
9. Disse vedtægter træder i kraft ved Kulturministeriets godkendelse den 19. februar 2009 og erstatter vedtægter af 19. november 2007.
Sidst opdateret af Søren Beltoft d. 14.04.09
