Olof Olsson

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg har i 2012 valgt at tildele et treårigt arbejdsstipendium til kunstneren Olof Olsson.

16.5.2012

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalgs begrundelse for tildelingen:

Olof Olsson har udviklet en form for optræden som bruger elementer fra stand-up comedy, talkshows og ikke mindst stumfilm. Som tilskuer ved man ikke meget om den person, der står på scenen andet end at hans bukser er lidt for korte og at han virker noget desorienteret. Denne mangel på mulighed for at identificere den der står på scenen, bruger Olof Olsson på en unik måde til at skabe stor usikkerhed om, hvad der tales om. Der er ingen egentlige pointer i hans talebaserede optrædener og han tager sig for det meste god tid til at nå frem til enden. Det der tales om skifter umærkeligt uden at det foregående afsluttes. Man sidder på kanten af stolen, når han til sidst afslører hemmeligheden bag, hvorfor kaffen efter gudstjenesten altid var så god. Der blev rørt rundt i den. Hverdagen åbner sig som en afgrund under ens fødder og derfor skal Olof Olsson have det treårige arbejdsstipendium.

Siden er sidst opdateret: 17.4.2013

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)