Nikolaj Zeuthen

Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har i 2012 valgt at tildele et treårigt arbejdsstipendium til forfatteren Nikolaj Zeuthen.

16.5.2012

Statens Kunstfonds Litteraturudvalgs begrundelse for tildelingen:

Nikolaj Zeuthens seneste udspil er digtsamlingen ”Frivers fra Howitzvej” fra foråret 2012. Alene i et enkelt digt som ”på kirkegården/er jeg pludselig/en koket platonist” demonstrer han ganske virtuost, hvor langt han kan komme ved at destillere, indtil kun det konkrete står tilbage, så man i samme digt glider fra sorgen over en afdød over i forældreskam i linjer som: ”måske er jeg bare i dårligt humør/efter gymnastik/Ole gider ikke rigtig/…/jeg opdagede det ikke/før en af de andre rullende forældre/prikkede mig på skuldrene” til den pludselige vrede over de krav, man underlægger sig: ”Forældrene:/et parti stokke/på en forladt byggeplads.”

Nikolaj Zeuthen debuterede med digtsamlingen "Oliebål" i 2007, og har siden skrevet både dramatik og romanen "Verdensmestre", lavet tegneserie (”Hvad synes du om Dansk litteratur?”) ligesom han sammen med bandet ”Skammens Vogn” har udgivet pladerne ”Skammens Vogn” og ”Bilerne Kører”.  Der er med andre ord tale om et alsidigt talent.

Siden er sidst opdateret: 22.9.2015

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)