Christina Englund

Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har i 2012 valgt at tildele et treårigt arbejdsstipendium til forfatteren Christina Englund.

16.5.2012

Statens Kunstfonds Litteraturudvalgs begrundelse for tildelingen:

Christina Englund debuterede allerede som syttenårig, i 1992, med bogen Uden egentlig at sove, en samling kortprosastykker i tidens minimalistiske stil. Siden har forfatteren udgivet en ungdomsbog og fire romaner, sidst Dør til et værelse, som udkom i 2008. En sælsomt besættende beretning om den besatte Gitte som mistede mand og barn i en trafikulykke, der fandt sted samtidig med at hun selv lå i sin elskers seng. Plaget af sorg og skyldfølelse fantaserer hun om hævn mod den anden part i ulykken, en lastbilchauffør som slap uskadt: Hun vil dræbe chaufførens barn. Men hun forhindres i sit forehavende og anbringes i et lille rum på et sindssygehospital, hvorfra historien fortælles. Læseren hvirvles ind i Gittes psykose, så man - båret på Christina Englunds præcise sprog - til tider knap ved hvad der er op eller ned. Det er en imponerende præstation.

For mere information:
www.christinaenglund.dk

Siden er sidst opdateret: 22.9.2015

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)