Anne Skole Overgaard

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg har i 2012 valgt at tildele et treårigt arbejdsstipendium til Anne Skole Overgaard.

01. september 2015

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalgs begrundelse for tildelingen:

Anne Skole Overgaard spiller på flere strenge i sin kunst: Tegninger, malerier, foto, grafik og bogudgivelser i form af tegninger og tekster. Hendes motiver kan række fra det helt realistiske f.eks. en loftsroset tegnet i mindste detalje i stort format og i sort/hvid - til det nærmest abstrakte bl.a. i form af mere tegnagtige motiver. Naturen er et felt, hun ofte motivmæssigt bevæger sig i. Udsnit af naturen fortolkes i hendes karakteristiske streg, som kan forekomme helt enkel, ren eller som tonetegning, som regel monokrom.  Hendes malerier bevæger sig i lignende kategorier.

Anne Skole Overgaard repræsenterer dertil en sjælden langsom og tålmodig arbejdsform – som ofte har sit udspring i forbavsende ideer og konstellationer af forskelligartede motivverdner.

Til sit videre arbejde tildeles Anne Skole Overgaard et treårigt arbejdsstipendium.

For mere information: 
www.anneskole.dk

 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)