Yvette Brackman

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg har i 2013 valgt at tildele et treårigt arbejdsstipendium til Yvette Brackman.

22. september 2015

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalgs begrundelse for tildelingen:

Yvette Brackmans kunst tager bl.a. udgangspunkt i en række brud og opbrud i sin families og verdens historie. Tingene er ikke simple, for der er intet simpelt i udvandring, om den er tvungen eller ej. På Liverpool Biennalen 2012 viste Yvette Brackman bl.a. et værk, hvor hendes mor på den ene af to videoer genopførte, hvorledes hun og hendes mor blev deporteret fra Polen til Sovjet Rusland, og på den anden video er det kunstneren selv der demonstrerer, hvorledes skulpturelle objekter kan bruges til at undersøge moderens minder.

Et andet fokus i Yvette Brackmans arbejde er indfødte folk, kunsthåndværk, tekstiler og keramik. Projektet "The Catalyst" kredser om indfødte folk og deres forhold til den globale økonomi med et konkret udgangspunkt i et forsøg på at bringe et lokalt design af sko ud over lokalsamfundets grænser, hvilket ikke går helt som det skal. Værket diskuterer bl.a. i performancens form copyrights, forskellen mellem kunsthåndværk og arbejde, presset på lokale ressourcer og beslutningsprocesser.



Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)