Marie Søndergaard Lolk

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg har i 2013 valgt at tildele et treårigt arbejdsstipendium til Marie Søndergaard Lolk.

11. april 2014

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalgs begrundelse for tildelingen:

Marie Søndergaard Lolk er en maler, der så at sige sprænger rammerne, forstået på den måde at det traditionelle maleri tilføjes objekter af forskellig art og på den måde nærmest vokser ud af sin egen ramme.  Der er ingen grænser for opfindsomheden, og mulighederne er mange: Træstykker, tape, værktøj etc. sættes ind og sammen med den - oftest nedtonede farveskala - males det hele sammen til et nyt univers. Marie Søndergaard Lolk har en udpræget fornemmelse for strukturer og linjeforløb. Hun har en overbevisende sans for detaljer samtidig med, at værkerne som helhed hænger sammen i et overbevisende, unikt og personligt udtryk. 

For sit fantasifulde, righoldige og højst særprægede udtryk tildeles Marie Søndergaard Lolk det treårige arbejdsstipendium.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)