Lasse Krog Møller

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg har i 2013 valgt at tildele et treårigt arbejdsstipendium til Lasse Krog Møller.

11. april 2014

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalgs begrundelse for tildelingen:

Lasse Krog Møller har i en del år funderet over samlingen, arkivet og museet. Han ophober og systematiserer stille og roligt et hav af forskellige, men altid ydmyge genstande: cigaretskod, små beskeder og huskesedler, handsker, bogmærker, fotos og så videre. Nogle gange vælger han afgrænsede områder og afsøger disse systematisk, indsamler, kortligger og katalogiserer. Objekterne fremtræder i hans præsentationer som reelt mystiske. Ikke så meget fordi en uforståelig indkøbsseddel i sig selv er mystisk, vi ved alle, at notater kan være ganske uforståelige for andre, men fordi de gennem Lasse Krog Møllers indsamling fortabes for verden. De forlader den og træder ind i arkivets poetiske mysterium.

Lasse Krog Møller skaber en parallel virkelighed som er støvet, en gang imellem er der kun støvet tilbage, og hvor der er tid til at tænke over tingene. Hans udstilling på Galleri Image af galleriets lager var en labyrintisk vandring i snævre rum blandt skuffefnuller, kuglepenne, kvitteringer og enkelte fotografier, hvilket bedre end noget andet forstod at vise galleriets lange eksistens og foranledigede den med rulletobakkens mytiske aroma.

For mere information:

www.arkivlkm.blogspot.dk


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)