Jimbut / 75.000 kr.

Jimbut (Jun Feng) modtager en præmiering på 75.000 kr. for ”Ukendt”.

Jun Feng er født 1965 i Shanghai, hvor han i 1980'erne blev kendt som undergrundsdigter. I 1989 flygtede han til Thailand, og kom til Danmark i 1992. Han er mag. art. i filosofi, og har oversat flere af Søren Kierkegaards værker til kinesisk. Ud over en roman, udsendt i eget navn, har han under kunstnernavnet Jimbut tidligere udgivet to digtsamlinger på dansk, senest At leve i en fortælling (2007).

Ukendt er digte om fremmedhed og nærvær; om grænseoverskridelser, geografiske såvel som sproglige og menneskelige, digte som indimellem brænder igennem i stor skønhed og klarhed. Det lykkes ikke altid helt, og Ukendt er en ujævn bog. Men ikke desto mindre repræsenterer den et kvalitetsmæssigt kvantespring i forhold til de tidligere udgivelser, hvilket Statens Kunstfonds litteraturudvalg gerne vil anerkende gennem denne præmiering. Med Ukendt viser Jimbut et stort talent, som det skal blive spændende at følge.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)