Christina Hesselholdt / 75.000 kr.

Christina Hesselholdt modtager en præmiering på 75.000 kr. for "Camilla – og resten af selskabet".

I Christina Hesselholdts Camilla - og resten af selskabet, møder vi en lille håndfuld helt almindelige venner og veninder i hver deres lille hverdagslivsdrama. Først og fremmest er det en formidabelt stramt skrevet roman om livet og om det der var og det man mister. Men også om glæden ved de mindste ting og de små fine perspektiver.

Hesselholdts sproglige omhu, hendes vilje til altid at finde det passende udtryk for mangetydigheden, er det fornemme vandmærke, der giver romanen en overbevisende stilfærdig og sikker tone. Med sin tilstedeværelse i nuet og i de mange strenge og niveauer der løber ved siden af hinanden formår Hesselholdt helt usentimentalt og uden overflødigheder gennem de seks personers sitrende bevidsthedsstrøm at drive meget konkrete fortællinger fra nutid og fortid frem. Og de er både tænksomme og morsomme i portrætteringen af dette selskab af intellektuelle midaldrende og de vilkår de hver især tumler med.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)