Snedkernes Efterårsudstilling / 200.000

Præmieringer / Kunsthåndværk og Design

Foto: Thomas Ibsen

Udvalgets begrundelse:

Tillykke

Statens Kunstfonds Udvalg for Kunsthåndværk og Design ønsker at præmiere Snedkernes Efterårsudstilling i anledning af 30-årsjubilæet.

Det er ofte stadig de mange klassikere, der falder mest i øjnene, når talen falder på dansk møbelkunst. De er på godt og ondt den baggrund nutidens møbelkunstnere må agere på. Netop derfor er det så betydningsfuldt at Snedkernes Efterårsudstilling så insisterende afholder sine årlige udstillinger. Uden dem ville det nemlig være yderst vanskeligt for publikum at følge den kunstneriske og designmæssige fornyelse, der for tiden er ganske påfaldende.

SE har gennem de tredive år udviklet sig til at være det primære forum for dansk eksperimentel møbelkunst og på udstillingerne kan man forvisse sig om, at der netop nu er masser af krudt i branchen. Sidste års udstilling ”Whiteout” på Ordrupgaard var et fint eksempel på foreningens udstillingsmæssige formåen.

På SE udstiller unge sprudlende talenter side om side med mere garvede mestre. Den centrale og grundlæggende gode idé om at lade foreningens designere mødes med producenterne i et eksperimentelt forum uden alt for snærende kommercielle bånd har frigjort en masse kreativ energi. At netop dette princip i adskillige tilfælde har afstedkommet møbler, der også kunne sælges, understreger kun pointen. Måtte det inspirere andre kunstindustrielle brancher.

Udvalget for Kunsthåndværk og Design håber med denne præmiering både at have opmuntret til fortsat virksomhed og bidraget til en flot udstilling i anledning af den kommende 30-års fødselsdag.

Tillykke.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)